Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

"Slut" med taxakørsel...

Diverse 
22/10/02 

Det var Manor Motorsports umiddelbare og muntre reaktion på, at Martin Jensen nu søger udenlands og dermed får mindre tid til den hjemlige DTC.
 

Martin Jensen testede i sidste uge en Formel Renault på Snetterton for netop Manor Motorsport med henblik på den britiske vinterserie og næste års sæson i Formel Renault. Med Kurt Thiim på sidelinjen var Martin sikret en perfekt rådgivning til at klare sig imod de tre øvrige kørere på banen fra Europa og Brasilien. Og det var en meget tilfreds Martin Jensen allerede efter første dag:

"Jeg er ikke længere et øjeblik i tvivl om, at det er den her vej, jeg vil, hvis det kan lykkes rent økonomisk. Manor er et utroligt professionelt og dynamisk team, hvor jeg straks følte mig hjemme. Jeg fik al den opbakning, jeg havde brug for. Men selvfølgelig er det noget af en mundfuld at gå direkte fra en standardvogn til en Formel-bil. Den største forskel var helt klart den sene nedbremsning og den meget hurtigere hastighed gennem svingene, men jeg nød det helt vildt. Og accelerationen i 2. gear var bare i orden!!

Kurt Thiims tilstedeværelse kunne Martin Jensen fryde sig tilsvarende over:

"Det betød alt for mig, at Kurt var der. Det var rart at kunne snakke om tingene på dansk, så jeg følte mig sikker, og Kurt kom hele tiden med gode forslag til ting, jeg skulle prøve. Han blev også ved med at overbevise mig om, at det vigtigste for mig var at vise, at jeg havde fuld kontrol over bilen og kunne holde den på banen. Og her endte det med, at jeg stod stærkt, da alle de andre kørere oversatsede i deres kørsel. På de to dage forbedrede jeg mine tider med 8/10."

Det var da også et særdeles tilfreds Manor-team, der tog fat i Martin undervejs. Teamet kommenterede specielt hans hurtige omstillingsevne fra standardvogne og hans evne til at omsætte teorien til praksis allerede i første forsøg.

Såfremt Martin kører for Manor næste år, hedder hans teamkammerat Lewis Hamilton, der er på kontrakt hos McLaren og seriens absolut hurtigste kører. Martins tider blev derfor konstant sammenlignet med Hamiltons, som et par dage forinden havde testet på Snetterton.

"Der er ca. et sekund op til Hamilton, og det er ikke meget taget i betragtning, at han har kørt en hel sæson. Teamets folk gav mig et kæmpe skulderklap ved at fortælle, at de mente, at jeg i løbet af et par måneder ville være i stand til at indhente Hamiltons tider. Men nu må vi se, hvordan den endelige tilbagemelding er til Hans Bruun og min manager. Jeg venter meget spændt."

At der er stor interesse for Martins fremtidige karriere var TV2's tilstedeværelse i England et tydeligt bevis på. På lørdag bringer Sportslørdag en reportage fra Snetterton med Martin.

Dorte Riis Madsen


Læs mere om:
  • Martin Jensen
  • Manor Motorsport
  •