Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Hill Climb

Joker vandt Munkebjerg

Hill Climb 
10/08/14 

Danmarks smukkeste motorløb fik overraskende vinder
Under overværelse af en tusindtallig tilskuerskare, der nød sommervejret ved Vejle Fjord, kæmpede 93 deltagere i gamle biler fra 1920 til 1986 om at komme først op ad serpentinervejen fra fjorden til Munkebjerg.
 

Og da dagen var slut, hed den overraskende vinder af Munkebjerg Hillclimb Niels Ole Andersen fra Jelling. I sin Ford Capri fra 1981 slog han favoritterne Vincenzo Santangelo, Hinnerup, i Fiat Dallara X 1/9 og Per G. Hansen, Ringsted, i Porsche 911 RS.


Slog alle favoritterne: Sidste år nummer fem i en VW Golf, i år nummer et i en Ford Capri. Niels Ole Andersen fra Jelling kører stærkt. Han har nu tidsrekorden på Munkebjerg.
(Foto: Michael Eisenberg)

I historisk motorsport kan ældste bil ikke vinde totalsejren, men at vinde klassesejr i sin tidsperiode høster lige så megen respekt. Den modtog Arne Bruus Jakobsen fra Ørting med sin Jaguar XK 140 fra 1957, idet hans bil var blandt de ældste vindere i de tretten klasser i løbet.


Man kan også køre stærkt i en gammel bil. Arne Bruus Jakobsen fra Ørting vandt klassesejr i sin Jaguar XK 140 fra 1957.
(Foto: Michael Eisenberg)

Med sekstende udgave af Munkebjerg Hillclimb er løbet i dag er et af dansk motorsports højest profilerede med deltagerfelter og publikumstilslutning, andre motorsportsbegivenheder kun kan drømme om.


Historisk motorsport handler om at ære bilens historie og have det sjovt. Det gjorde Jesper Buk fra Svendborg i den grad. Og så blev han endda nummer 15 ud af alle 93 deltagere i sin lille MG Midget fra 1971
(Foto: Michael Eisenberg)

Michael Eisenberg
Intercom


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Munkebjerg
  •