Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon Car

Martin Vedel: ”Nu skal der køres maksimumpoint hjem”

Special Saloon 
24/06/14 

Køreren fra DK MOTORSPORT satser på optimal weekend på Padborg Park
For sidste gang inden sommerferien skal DK MOTORSPORT og Martin Vedel Mortensen i aktion med deres toptunede Opel Corsa.
Det sker i den sidste weekend i juni på Padborg Park, hvor tredje afdeling af årets mesterskab i Special Saloon Car-klassen skal køres.
 

”Og nu skal det være,” siger den unge fynbo, som er forsvarende mester i klassen. ”Nu skal der køres maksimumpoint hjem.”


Martin Vedel Mortensen vender tilbage til sin favoritbane - Padborg Park
(Foto: DK Motorsport)

Hidtil har han haft masser af fart i den røde, sorte og hvide Opel Corsa ved årets to første mesterskabsafdelinger, men det har knebet lidt med heldet.

”Jeg håber på, at jeg kan få lidt mere ud af denne her weekend end de to andre,” siger han. ”Hidtil har jeg været så uheldig at udgå fra et af de tre heats ved de to foregående løbsweekender, men det kommer forhåbentlig ikke til at ske denne her gang.”

I de løb, som han hidtil har kørt, har Martin Vedel Mortensen været hurtigst i to-liters divisionen. Og det forventer han også at være ved løbsweekenden på Padborg Park.

”Planen er, at vi starter med en helt ny motor i Corsaen til det næste løb,” fortæller Martin Vedel Mortensen. ”Den har lidt flere hestekræfter – nok 30 flere – og selv om jeg har godt og vel 300 hestekræfter i forvejen, så skal jeg nok kunne mærke forskellen. Og så er det dejligt, at det bliver på Padborg Park, at debuten for den nye motor kommer til at ske. Det er den bane, jeg plejer at være hurtigst på i forhold til de andre i klassen.”

Med venlig hilsen
DK MOTORSPORT A/S
Per Johansen


Læs mere om:
  • Martin Vedel Mortensen
  • Padborg Park
  • 29/06/14 - Padborg Park - Special Saloon
  •