Frederik og resten af Vesti Racing har indtil videre i denne sæson været flyvende og har kørt adskillige podieplacering og sejre hjem, hvilket også har resulteret i at Frederik er i front af alle de 3 mesterskaber som der bliver kørt om i KF-Junior.
Frederik deltog i lørdagens løb, i DASU-Junior klassen. Her blev der kørt meget tæt race, med gode fights. Frederiks weekend skulle dog vise sig at været præget af manglende fart, og masser af uheld. Frederik kæmpede i løbet af dagen med manglende power i motor og karburator, og var derfor kun i stand til at køre en 4. plads hjem i dagens finale.
Lørdag stod på ROK Junior og KF-Junior. Endnu en dag med godt race, men igen også en dag med problemer, hvor teamet ikke kunne få KF-Junior motoren til at trække optimalt. Det blev dog lidt bedre op ad dagen, og Frederik var i finalen i stand til at køre en godkendt 3. plads hjem, dog manglede Frederik stadigvæk fart.
KF-Junior podiet
I ROK Junior så det lidt bedre ud. Tiderne var i løbet af dagen meget tætte blandt de forreste, og Frederik kunne ved hjælp af to sejre i de indledende heats starte finalen fra forreste startposition. Men igen var de sidste marginaler ikke på Frederiks side, der midt i heatet måtte se sig overhalet af en konkurrent og køre over målstregen som nummer 2. Et okay resultat, som sikrede Frederik gode point til det samlede DM-Mesterskab, hvor Frederik nu også ligger i front.
ROK Junior podiet
Næste gang Frederik Vesti kan ses i aktion er i den kommende weekend, hvor Frederik skal forsvare sin føring i DSK i KF-Junior. Her bliver 7 & 8 afdeling af DSK kørt på Rødby gokartbane, hvor forventningerne er helt i top og Frederik vil kæmpe hårdt for de meget vigtige point.
Tak til RS-Competition og DKC for vejledning og hyggeligt samvær.
Vesti Racing
Læs mere om: Frederik Vesti |