Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross - DM

Nysum Banen er klar til EM-udfordringer

Rallycross - DM 
13/06/14 

Motorsport Nordjylland (MNJ) kan efter et halvt års intenst bygge- og jord/sandarbejde melde motorsports-stadionet i Nysum klar til indvielsen af det nye EM-baneafsnit. Dette foregår i løbsweekenden: 21.-22. juni med Ecoteck/Mekonomen Rally Cross Denmark 2014.
 

- Vi er faktisk lidt foran tidsplanen, konstaterer MNJ’s banechef Kaj Storgaard. – Derfor har vi også fået tid til at kæle for nogle af smådetaljerne. Men frem for alt er den nye viadukt/tunnel på ottetals-layoutet klar til de nordeuropæiske RC-kørere, som også bliver præsenteret for 2 nye asfalt-afsnit på banen.


MNJ ser frem til at byde velkommen til spektakulær motorsport i 2 etager

Både inden i og oven på tunnelen er der lagt asfalt, og MNJ forventer sig meget af det hurtige bløde højresving op ad tunnelbakken, som også har fået hårdt underlag.


Den nye lyseblå banesløjfe er klar til Ecoteck/Mekonomen Rally Cross Denmark 2014

RC-arrangementet er både tællende til DM samt premiere på NEZ-serien 2014. North European Zone omfatter: Norge, Sverige, Finland, Island, Rusland, Estland, Letland, Litauen samt Danmark.

MNJ’s RC-teams har forberedt sig grundigt til udfordringerne på hjemmebane.


Vilde og voldsomme Volvo’er kommer til Nysum Banen sammen med andre potente RC-racere

Den regerende danske mester i SUPER 1600: Peter Lindgaard fra MNJ har i 2014 valgt at køre med i NEZ-serien: - Vi fik en ny motor hjem fra England til min Opel Corsa Super 1600. Det bevirkede nogle små børnesygdomme med tændingsanlægget og motorstyringen, men nu er vi klar til at give fuld gas mod konkurrenterne.


Peter Lindgaard ser frem til 4 krævende NEZ-afdelinger

MNJ’eren: Allan Jørgensen vandt NEZ-sølv i 2012 med sin Opel Corsa i den tunede SUPER 2000-klasse: - Jeg ligger foreløbig nr. 2 i DM-serien 2014, hvorfor der skulle være gode muligheder for en topplacering sammenlagt i NEZ.


Allan Jørgensen er klar til en flyvende indsats i NEZ-serien

Efter Nysum skal NEZ-feltet køre i Norge, Litauen og Letland hen over sommeren.

- DM-serien har i år tiltrukket mange norske RC-teams, konstaterer Kaj Storgaard. – Herudover vil Ecoteck/Mekonomen Rally Cross Denmark 2014 byde på mange nordiske rat-ekvilibrister i den spektakulære Supernational-klasse for tunede racere over 2 liters motorvolumen. Desuden har 4 Supercars (4WD) foreløbig skrevet sig på startlisten.


Nordmændene er altid garanter for publikumsvenlig kørsel – også når der sker en punktering

De hidsige Cross Kart’er starter også NEZ-serien i Danmark, og får derfor også mulighed for at prøve udfordringerne på det nye baneafsnit.

Casper B. Larsen er regerende NEZ-vicemester i CK 250 ccm.-klassen. Han har forberedt sig intenst ved at køre med i både i det norske og svenske mesterskab: - Der bliver virkelig gået til makronerne i både Norge og Sverige, men det har været en god og klog beslutning for os, at jeg prøve yderligere kræfter uden for Danmark. Jeg er fuldt forberedt til en topplacering på hjemmebane.


Casper B. Larsen er topforberedt til NEZ-premieren i Cross Kart

Blandt startfeltet i Cross Kart findes desuden en norsk gut: Oliver med efternavnet Solberg. De norske VM rally-brødre: Petter og Henning har valgt at give deres knægte deres motorsports-opdragelse inden for baneløb med løst underlag.


Norske Oliver Solberg er stærkt kørende i Cross Kart

Ecoteck/Mekonomen Rally Cross Denmark 2014
Motorsport Nordjylland

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Nysum
  • 22/06/14 - Nysum - Rallycross - DM
  •