Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Fornuftigt og kontrolleret DM for McBride Racing

DM Rally 
01/05/14 

Rally Læborg Autohandel ved Vejen var det andet DM-rally, hvor Michael McBride, Rødovre og Jeannette Kvick, Maribo fik afprøvet deres nye samarbejde i deres nye Ford Fiesta R2. Løbet blev afviklet Lørdag den 26. April og bød på gode, udfordrende prøver med blandet underlag
 

Teamet havde forinden haft problemer med bilen da den ikke rigtig ville i gear og heller ikke kunne gå i tomgang men dagen inden løbet blev problemet løst, så bilen kunne fungere tæt ved optimalt: ”Det er altid svært med en ny bil fra udlandet, hvor man ikke kender sælger eller bil men vi arbejder med det vi har og må gøre det bedste ud af det og så arbejde videre med bilen efter løbet og samtidig har vi også et samarbejde Jeannette og mig imellem, som skal oparbejdes og et notesystem, som for mit vedkommende skal ind på rygraden og Rom blev altså ikke bygget på én dag,” udtaler Michael.


(Foto: Fotoamateur.dk)

Makkerparret kørte nogle fornuftige tider løbet igennem og kunne tage en prøvesejr med hjem og en masse erfaring: ”Der skal arbejdes hårdt inde i bilen og mest på at få Michael til at stole på de noter han får. Han får lidt skældud indimellem når han sidder og strækker hals, for at se om det nu passer, dét jeg siger eller når han slækker på gassen men nu er vi nået dertil at jeg stoler på, han hører efter og så skal det andet nok komme,” fortæller Jeannette ved mål. Team’et slutter løbet med en 3. plads i klassen og en 5. plads i 2WD-mesterskabet.

I dagene efter løbet har bilen været forbi rullefelt og styreboks er sendt til M-Sport i England for at blive kigget igennem mht. opdateringer og status er pt. at bilen er hentet hjem fra Østrig med ca. 135HK og en del manglende opdateringer: ”Er det ikke ærgeligt? Det var ikke ligefrem det man havde regnet med da man hentede bilen hjem og den havde blandtandet deltaget i WRC 2012 og vundet 2 x 2WD i Østrig. Der har vi nok været for godtroende og ikke været konsekvente nok ift. gennemgang af bilen men that’s race…….!!” Slutter Michael.

Andersson
McBride Racing


Læs mere om:
  • Vejen
  • 26/04/14 - Vejen - DM Rally
  •