Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC Formel Masters

Mikkel Jensen vil vinde Formel ADAC mesterskabet

ADAC
Formel Masters 

16/04/14 

Om blot 2 uger skydes 2014-sæsonen i gang i ADAC Formel Masters.
Onsdag og torsdag i sidste uge blev der afholdt officiel test på den tyske bane, Oschersleben, der også er vært for sæsonens første løb. Det var sæsonens sidste test inden det går løs.
 

Her var alle teams til stede for første gang i år. Så det var muligt, at danne sig et godt overblik, over hvordan det ser ud inden sæsonstart.

Der blev i alt kørt 8 sessions på de to dage, og her var Mikkel øverst på tavlen i hele 6 af dem. I de resterende 2 sessions blev det til en 2. plads.


(Foto: MHJ Racing)

- Det er svært at udpege den største konkurrent, for det er meget svingende hvem vi ligger og kæmper med i toppen, lyder det fra Mikkel.

Men positivt ser det hvert fald ud for den unge århusianer, der har vist imponerende speed til pre-season testene. Han har toppet med hurtigste tid til alle 7 testdage, han har deltaget i op til sæsonstart.


(Foto: MHJ Racing)

- Selvom det går rigtig godt lige nu, så skal vi bevare roen og fokusere på det første løb. Man ved aldrig om de andre gemmer på noget, de trækker op af hatten til det første løb. Men efter den seneste test, er det hvert fald bekræftet, at vi hører til i toppen.

- I år har jeg kun ét mål - Jeg vil vinde mesterskabet, afslutter Mikkel.


(Foto: MHJ Racing)

Første løbsweekend finder sted d. 25-27 April i Oschersleben.

MHJ Racing


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Oschersleben
  • 27/04/14 - Oschersleben - ADAC Formel Masters
  •