Løbet bliver afviklet på en helt ny måde, hvor der først bliver kørt et tre-timers sprintløb fredag og så et ni-timers løb lørdag. Efter løbet fredag bliver bilerne placeret i parc-fermé, altså uden mulighed for at mekanikerne kan skrue på bilerne.
Torsdagens frie træning blev afviklet i smukt italiensk forår, med temperaturer omkring de 20 grader. Det var ikke kun vejret der var tilfredsstillende, også indsatsen på banen var tilfredsstillende.
Teamet gør klar til torsdagens træning. (Foto: Team Sally Racing)
Teamet er faktisk super positive efter torsdagen træning. Med undtagelse af lidt problemer med indikatoren for olietrykket i starten, gik træningen som den skulle, og alle fire kørere kørte med tider inden for det samme sekund.
Da der har været tale om frie træninger er der ingen officielle tider, men umiddelbart virker det til at teamet er godt med i forhold til konkurrenterne.
De fire kørere, Jesper Sally, Mads Christensen, Martin Sally og Peter Obel, deltager i løbet med deres Renault Clio III i A2 klassen, som er for biler med op til 2000 ccm eller 1600 ccm turbo. Det er hårdt felt, med blandt andet fabriksstøttede Clio IV med turbo.
Peter Obel beskriver banen som “en stor udgave af Ring Djursland. Der er store niveau forskelle. En kanon bane med en høj hastighed og hurtige sving. Det meste foregår i 4. gear. De langsomme sving tages i 3. gear”.
Fredagen byder på mere fri træning, efterfulgt af kvalifikationen og så de første tre timer af løbet. Lørdag køres så de resterende ni timer. Begge løb er med rullende start.
TEAM SALLY RACING Læs mere om: Mugello15/03/14 - Mugello - 12 Hours |