Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Så ruller racerne igen

Formel 1 
18/02/14 

Årets anden test begynder i morgen
Testen på Jerez fik meget stor opmærksomhed, både nationalt og internationalt. Det trak store overskrifter at Renault-teams'ene havde problemer, og især at de ellers helt suveræne Red Bull-racere var decimeret til prügelknabe. Men nu åbnes der for anden akt, og der er flere interessante teams at holde øje med.
 

Ikke mindst bliver der igen fokus på Kevin Magnussen der kom ud af Jerez testen med masser af roser. De internationale kommentatorer var mere end begejsterede for danskerens indsats, og især hans stærke tilgang til den nye McLaren MP4-29 racer. Forventningen bliver derfor skruet et nøk yderligere op til den kommende test. Kevin kører de to første dage - så det er onsdag og torsdag at de danske medier kigger mod Mellemøsten for nogle positive nyheder.

Hovedtemaerne forud for testen går især på tre områder:

  • Er Mercedes 'the team to beat'?
  • Hvor står Lotus teamet, nu hvor de deltager for første gang?
  • Har Renault - og især Red Bull - fået styr på deres motorer og energiopsamlings-system?

    De enkelte teams har haft nogle uger nu til at blive klogere på deres racere og det er nu testen starter for alvor. Hvad er den reelle hastighed i racerne? Og det er nok også først efter de fire dage i Bahrain at vi kan begynde at sætte omridset af den interne hakkeorden mellem teams'ene.


    Forventningerne til Kevin Magnussen er forøget efter den stærke test på Jerez
    (Foto: McLaren Media)

    Men der er også andre side-temaer som kan være interessante at holde øje med henover de fire dage:

  • Hvilke teams er i stand til at gennemføre en simuleret løbsdistance?
  • Hvor store udsving er der på tiderne i en løbsdistance?
  • Hvem har nye dele med - eller kopieret fra andre teams?
  • Kan vi begynde at få en indikation af hvem der er gode til at optimere benzin-forbruget?
  • Hvordan præsterer Pirellis nye 2014 dæk?

    Her er vores bud på hvor de enkelte teams pt. står:

    Red Bull: Årets første test var en katastrofe - der er meget der skal indhentes
    Mercedes: Det pt. stærkeste team - kan de løfte barren yderligere?
    Ferrari: Solid start, men der skal findes noget fart for at være med
    Lotus: Det er første test - men vidste Lotus noget om Renault's problemer siden de ikke deltog på Jerez?
    McLaren: Stærk start, og pt. blandt forfølgerne til Mercedes.
    Force India: Rimelig god start - testen kommer til at afgøre om de reelt kan blande sig i toppen eller fortsat hører til i midterfeltet.
    Sauber: Rodet første test - de har forhåbentlig fået bedre styr på raceren
    Toro Rosso: Ligesom storebroder, Red Bull - umuligt at vurdere hvor de står
    Williams: Der er en god chance for at teamet står bedre end sidste år - på vej i midterfeltet
    Marussia: Stadig blandt de svageste teams i feltet
    Caterham: Måske lige en spids bedre end Marussia, men det ligner igen en kamp på bunden


    Kommer Mercedes fortsat ud af testen i Bahrain som det stærkeste team?
    (Foto: Daimler Chrysler)

    Benji

    Læs mere om:
  • 22/02/14 - Sakhir - Formel 1 Test
  •