Aftalen er kommet på plads med det britiske team, Century Motorsport, der med mere end 20 års erfaring fra europæisk motorsport kan give Morten en solid debut på de britiske racerbaner.
Morten Dons tager skridtet til British GT i denne sæson (Foto: Gripping Media)
- Jeg besøgte Century Motorsport i november måned i forbindelse med min testdag på Donington, og efter en god snak med Nathan (Freke, teamchef) var det kun et spørgsmål om at nå til enighed om økonomien.
Morten kommer til at deltage i GT4-klassen med en spritny Ginetta G55 GT4, som deles med norske Aleksander Schjerpen, der i den seneste sæson har deltaget i den svenske GT-serie med en Ginetta G50. Den nye Ginetta G55 GT4 er stort set magen til den, Morten testede i november måned.
Det bliver i en Ginetta G55 GT4 magen til denne, at Morten Dons indtager de britiske racerbaner (Foto: Gripping Media)
- Century Motorsport er et virkelig professionelt team, og det er ofte dem, der får lov at afprøve de nyeste påfund fra Ginetta-fabrikken, netop i kraft af deres professionalisme og erfaring. Derfor forventer jeg mig også meget af samarbejdet - jeg er absolut i gode hænder.
Teamchef Nathan Freke deler Mortens begejstring for den kommende sæson:
- Vi har haft en god dialog med Morten henover vintermånederne, og han er professionel ud til fingerspidserne. Ved testdagen på Donington håndterede han G55’eren rigtigt godt, selvom han ikke tidligere har kørt racerbil med downforce og så mange kræfter. Vi glæder os meget til at have Morten som en del af teamet og hjælpe ham godt i gang med professionel GT racing.
Morten drager allerede i starten af marts måned afsted til Oulton Park-banen nord for Birmingham for at teste sin nye racerbil sammen med Century Motorsport.
I anledning af det store skridt mod toppen har Morten Dons relanceret sin hjemmeside, der fremover kan findes på www.mortendons.com.
Enkeltbillet mod Le Mans i 2017? (Foto: Gripping Media)
Gripping Media ApS Læs mere om: Morten Dons |