Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Københavnere tog sidste stik

DM Rally 
27/10/13 

Andersen og Louring sejrede i gyserfinale i rally
Sidste afdeling af danmarksmestermesterskabet i rally blev en gyser, man ikke har set magen til i mange år. Mange hold havde tekniske defekter eller kørte af vejen, men Steen Andersen fra Brøndby og Iben Louring fra Amager holdt hovedet koldt og tog med deres Mitsubishi Lancer Evo X sejren i Danboring Rally på landevejene omkring Herning
 


Med mere end 150 kilometer i timen flyver Steen Andersens og Iben Lourings Mitsubishi hen over broen ved Storå øst for Herning.
(Foto: Intercom / Michael Eisenberg)

Med sejre i årets første og sidste rally kunne mesterskabet have været deres, hvis ikke de havde haft motorproblemer i ét løb og gearkasseproblemer i et andet. Uheldene fik Steen Andersen til at skifte sin gamle Lancer Evo VII ud med en næsten ny model Evo X i sommer.

"Det var fantastisk at vinde sæsonens sidste løb, hvor der stod så meget på spil. Året igennem har Iben og jeg vist fin kørsel, og nu har vi fået vores nye rallybil til at spille optimalt. Det var en forløsning at vinde i dag," sagde en glad Steen Andersen ved målet i Herning.


Hastighedsprøver på grusveje i regnvejr: Så er der dømt dramatik. Men Steen Andersen og Iben Louring holdt hovedet koldt og kørte deres Mitsubishi Lancer Evo X ind på førstepladsen i Danboring Rally.
(Foto: Intercom / Michael Eisenberg)

Undervejs mod sejren satte han hurtigste tid på fire hastighedsprøver ud af 12.

"En super afslutning på sæsonen," kommenterede codriver Iben Louring. "Det var krævende hastighedsprøver, hvor vi til slut kørte på grusveje i mørke og regn, men vi kæmpede godt sammen, og noterne passe perfekt.


For anden gang i år vandt Steen Andersen og Iben Louring et løb til danmarksmesterskabet i rally. Her er de på podiet ved mål på Danboring Rally i Messecenter Herning.
(Foto: Intercom / Michael Eisenberg)

Steen Andersen har planer om at fortsætte i samme bil i 2014:

"Bilen og samarbejdet med Iben fungerer fint, så det lover godt for næste sæson," siger Steen Andersen.

Mesterskabet i 4WD-klassen gik til Tim Svanholt, Roskilde, og Carina Møller, Herlev, i en Mitsubishi Lancer Evo IX. Som det eneste af topholdene gennemførte de og fik point i alle seks rallyer til mesterskabet.

Stillingen - Division A - internationale 4WD - Danmarksmesterskabet 2013

Pl. Kørere Bil DM1 DM2 DM3 DM4 DM5 DM6 I alt
1. Tim Svanholt
Carina Møller
Mitsubishi Lancer Evo IX 12 20 1 12 2 5 12 15 3 82
2. Ib Kragh
Mie Petersen
Peugeot 207 Super 2000 10 2 12 3 20 3 20 1 71
3. Christian Jensen
Freddy Pedersen
Peugeot 207 Super 2000 15 2 15 1 15 1 15 3 67
4. Steen Andersen
Iben Louring
Mitsubishi Lancer Evo X 20 1 10 8 20 2 61
5. Max Christensen
Preben Jensen
Subaru Impreza WRX STI 15 9 10 12 1 47
6. Torben Sørensen
Henrik Petersen
Subaru Impreza N12 7 9 10 6 4 10 46
7. Esben Hegelund
Karsten Isaksen
Peugeot 207 Super 2000 20 3 12 2 37
7. Dan Pedersen
Vagn Åge Hansen
Subaru Impreza N12 8 8 7 5 9 37

Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Herning
  • 26/10/13 - Herning - DM Rally - DASU mesterskab
  •