Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Kenneth Jensen et stort skridt på vej mod ny titel

Legends Car Cup 
09/09/13 

Legends Car CupLangå-køreren skabte grundlaget for et forsvar af sit OK Legend Car-mesterskab
Kenneth Jensen, Langå, kom et stort skridt tættere på en gentagelse af sidste års mesterskab i OK Legend Car Cuppen, da Danmarks sjoveste racerklasse afviklede årets næstsidste løbsrunde på Padborg Park.
 

Fra at have været bagud på point forud for dobbeltafdelingen i det sønderjyske sikrede han sig i de to tidtagninger og seks løb så mange point, at han har fået skabt sig et forspring på 71 point – og der er kun 100 point at kæmpe om ved finalen!

Grundlaget for sin store føring skabte Kenneth Jensen under lørdagens del af Padborg Super Prix, hvor han var meget tæt på at score maksimumpoint. Han vandt tidtagningen, og trods en startplacering som nummer 20 kørte han sig i det første heat frem til en andenplads. I de to efterfølgende heats blev det blot bedre med to sejre.


Kenneth Jensen mestrede om nogen Padborg Park under lørdagens regn og bragte sig i front for OK Legend Car Cuppen
(Foto: Morten Alstrup)

Men at Kenneth Jensen kunne forlade Padborg Park med et så solidt forspring, hang også sammen med den skæbne, som overgik hans værste rival.

Jesper Egebart, Børkop, førte inden weekenden med 20 point, men der gik ikke længe, inden hans forspring var forsvundet. Weekenden var helt igennem miserabel for den unge kører, som dels flere gange døjede med tekniske problemer på sin bil, dels var så uheldig at få en mindre læsion i sin ene hånd, da rattet i hans racer pludselig blev vredet rundt efter en kollision med en konkurrent. Der skal nærmest mirakler til, hvis Jesper Egebart skal tilbage på førstepladsen, og han skal også til at kikke sig ekstra godt for i spejlene, da Frederik Nymark, Hadsten, på tredjepladsen nu blot er ni point efter ham.


Nicholai Sørensen, Christian Høgh og Lasse Rolighed var tre af de fem løbsvindere, som årets næstsidste runde i OK Legend Car Cuppen bød på
(Foto: Morten Alstrup)

Dobbeltafdelingen på Padborg Park var med til at understrege den store alsidighed og åbenhed, der hersker i OK Legend Car Cuppen. Kenneth Jensen blev eneste dobbeltvinder, for weekendens fire resterende heats blev vundet af Lasse Rolighed, Århus, Nicholai Sørensen, Sindal, Christian Høgh, Skødstrup, og Tommy Laugesen, Silkeborg.

Blandt old boys-kørerne er der lagt op til en spændende finale, for efter Padborg Super Prix er det nemlig blot seks point, der adskiller Lars Mogensen, Silkeborg, og Anders Eriksen, Hadsten.

Driftsforeningen Padborg Park

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Kenneth Jensen
  • Padborg Park
  • 08/09/13 - Padborg Park - Legends Car Cup - DM
  •