Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Copenhagen Historic Grand Prix

CHGP og Bellahøj blev en succesfuld kombination

CHGP 
10/08/13 

CHGPCopenhagen Historic Grand Prix kørte på alle cylindere i den forgangne weekend på Bellahøj, hvor Dyreskuepladsen dannede nye rammer for mere end 30.000 tilskuere.
 

Det var trettende gang Copenhagen Historic Grand Prix blev afholdt i København, men første gang Bellahøj var vært for det pompøse kulturarrangement, hvor historisk motorsport hyldes som et kørende vidnesbyrd fra fortidens glorværdige årtier.

Flytningen af Copenhagen Historic Grand Prix, fra Fælledparken på Østerbro til Dyreskuepladsen på Bellahøj, var imødeset med spænding, men allerede fra projektets indledende face oplevede CHGP-organisationen en positiv og venligsindet opbakning fra lokalmiljøet i området. At omdanne trafikale knudepunkter til en moderne racerbane med tilhørende udstillingsområder, familieaktiviteter og andre attraktioner, kan kun virkeliggøres med støtte og forståelse fra lokale myndigheder, instanser og beboer.


Royal Pro/AM klassen blev vundet af Jan Magnussen og Andreas Rolner, over Dindo Capello og Oscar Siesby, samt Marco Werner og Martin Brener

Igennem to dage rungede klassiske racermotorer på den over to kilometer lange racerbane, der blev modtaget af de dygtige danske- og internationale racerkørere, hvis tilstedeværelse er en ufravigelig del af arrangementet, med anerkendelse og flotte superlativer. Den nye racerbane formåede i høj grad at forene bybanens fascinerende kompromisløshed, med gode tilskuerforhold og moderne sikkerhed.

”Til stor glæde for organisationen lykkedes det at afvikle weekendens mange historiske racerklasser, med en stor sportslig succes,” fortæller hovedarrangør Jac Nellemann.

”Samtidig tiltrak Copenhagen Historic Grand Prix flere end 30.000 tilskuere, hvilket gør dette års CHGP til det bedst besøgte af arrangementerne nogensinde. Set i lyset af de mange, på forhånd ukendte faktorer en ændring af event-lokation medfører, skylder vi en stor tak til vores mange historiske motorsportskørere, samt de mange gæster, der valgte at bruge deres weekend i vores selskab. Den enorme støtte fra alle fronter er opløftende, med henblik på at udvikle begivenheden yderligere til 2014, hvor vi igen gæster Bellahøj og den utrolige Dyreskueplads,” slutter Jac Nellemann.

Én af mange ufravigelige elementer til CHGP, er Race for Riget, der siden 2010 har været en fartfyldt og populær oplevelse for publikum, når Copenhagen Historic Grand Prix løber af stablen. I én time lørdag og søndag er det muligt for publikum at købe sig til en hurtig passagértur på den spændende racerbane i en eksotisk sportsvogn, og alle midler doneres ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet. Siden 2010 er der indsamlet 370.150 kr., hvoraf de 170.000 kr. er doneret i 2012.


Race for Riget fra v. mod h. Henrik Johannesen - Race For Riget, Gitte Stark - Rigshospitalet, Koordinator BørneUngeProgrammet, Charlotte Thomsen - Rigshospitalet, Repræsentant BørneUngeProgrammet, Erik Larsen - CHGP
(Foto: Ewert Foto)

I 2013 slog Race for Riget alle rekorder og indkørte i weekenden hele 340.600 kr. og det var en tydelig rørt Gitte Stark, koordinator for BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, der modtog det rekordstore beløb søndag eftermiddag, som en flot afslutning på en mindeværdig præmiere-weekend på Bellahøj.

Copenhagen Historic Grand Prix
Thomas Wulff


Læs mere om:
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 04/08/13 - Bellahøj (Gadeløb) - CHGP
  •