Sejr til Marco, Kevin nummer 3 Et kedeligt løb, men et fremragende dansk resultat på Red Bull Ring i Østrig.
Marco Sørensen førte fra start til mål, og fik endda lidt hjælp af konkurrenter der skulle kalde på Safety car'en - 2 gange endda.
Med de to gange Safety car slap Marco Sørensen for at skulle overhale backmarkers hvilket gjorde løbet noget lettere. Men det må have været rædsomt irriterende at skulle køre bag Safety car'en to gange. Men han gjorde det han skulle nemlig at bevare roen, trods det at Melker prøvede at snige sig ind på danskeren undervejs, hvilket dog ikke lykkedes.
Melker havde nemlig været så fræk at køre fra Kevin Magnussen da starten gik. Det vides endnu ikke om Kevin Magnussens bil blev udsat for en berøring af en eller flere konkurrenter ved starten. Uanset hvad så kørte Kevin Magnussen helt fornuftigt og sikrede sig tredjepladsen og fik derved mange gode points. De var rigtig gode idag idet den værste konkurrent som Kevin Magnussen har i den samlede stilling, Vandoorne, ikke fuldførte.
Kevin Magnussen er tilbage på førstepladsen inden morgendagens løb. Marco Sørensen må avancere med de 25 points han fik for sejren.