Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Blancpain GT Endurance Series

Insight Racing DK på Paul Ricard

Blancpain GT
Endurance Series 

28/06/13 

Paul Ricard banen i Frankrig markerer faktisk at man er halvvejs gennem sæsonen i Blancpain Endurance Series. Det er tredje runde i den stadig mere og mere populære serie med op mod 60 deltagere hver gang der køres.
Det danske Insight Racing team er selvfølgelig med her også, og er meget opsatte på at levere et godt resultat.
 

Det danske racing team Insight Racing, der er baseret i Baldersbrønde ved Roskilde, søger i denne weekend at komme tilbage stærkere efter en skuffende anden runde på Silverstone, hvor setup spørgsmål, fejl og sanktioner hæmmede Ferrari teamet.

På trods af de dårlige resultater i anden runde, er den danske duo i den hvide, blå og røde Ferrari 458 Italia stadig i top ti i mesterskabet efter en stærk start på sæsonen.


(Foto: Insight Racing)

Martin Jensen, kører og teamchef:

"Vi havde en hård weekend sidste gang, men det er motorsport i en nøddeskal. Nogle gange vil det bare ikke gå din vej."

"Paul Ricard, er imidlertid en af mine yndlingsbaner, så vi har store forhåbninger. Vi har analyseret i detaljer, hvad der skete på Silverstone, vi har evalueret på de opdateringer, vi har foretaget på vores Ferrari 458 Italia før sidste løb og optimeret bilen yderligere. Forhåbentlig har vi lært endnu mere, og jeg tror, vi vil være i stand til at køre i et hurtigere tempo."

Det der skete med vores bil på Silverstone overraskede os. Med de opdateringer vi havde foretaget, var bilen velafbalanceret og meget nem at køre, men omgangstiderne var der ikke. Vi er nødt til at finde det meget smalle vindue, hvor bilen præsterer som vi ønsker det."


(Foto: Insight Racing)

"Vi burde være kommet fra Silverstone med points, men vi har stadig en chance i Pro-Am. I væddeløb vil du ikke vinde, hvis du læner dig tilbage og gør ingenting. Du er nødt til at prøve nogle ændringer for at vinde noget. "

Tidsplan for 3. runde af Blancpain Endurance Series på Paul Ricard:

Lørdag 29 Juni
Test 9:00 til 10:00
Frie træning fra 11:20 til 12:50
Præ - kvalifikation 15:40 til 17:10

Søndag, 30 juni
Kvalifikation 10:25 til 11:25
Race 15:00 til 18:00

Insight Racing Dk