Det store drama udviklede sig i det sidste sving for enden af langsiden i søndagens andet løb. Steven Tirsgaard kørte ned ad langsiden på den sidste omgang på 2. pladsen med Ulrik Døssing Nielsen på 3. pladsen kort efter og Simon Tirsgaard meget tæt efter på 4. pladsen. Da de bremsede ned for enden af langsiden fra over 250 km i timen, nåede Simon Tirsgaard ikke at få hastigheden tilstrækkelig ned, hvorefter han gled ind på indersiden og Ulrik Nielsen med det resultat, at han ramte Ulrik og de kurede begge videre ind i svinget og tog den forankørende Steven Tirsgaard med i styrtet. De endte alle 3 uskadte ude i sandet for enden af langsiden kort før mål. Steven Tirsgaard fik rejst sin cykel op og løb i mål med motorcyklen som nr. 4. De 2 andre kom ikke over målstregen.
Steven Tirsgaard (Foto: Fototom.dk)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde undværet denne kaotiske afslutning på løbet, hvor Steven og Ulrik ikke havde nogen mulighed for at undvige den dramatiske hændelse, og komme over målstregen kørende på hjulene.
Søndagens første løb blev også vundet suverænt af Jan Jespersen med Ulrik Døssing Nielsen på 2. pladsen og Simon Tirsgaard tredje pladsen og Steven Tirsgaard som nr. 4.
Lørdagens kvalifikation var endt med Simon startende fra position 2 og Steven fra 5. pladsen.
Det var første gang de kørte på Padborg Park med de nye motorcykler, hvilket gav nogle udfordringer med hensyn til opsætning af cyklerne helt op til og med det første løb om søndagen. Som bekendt er Padborg Park banen kendt ved nogle meget snævre sving og kurver. Cyklerne blev ændret til 2. løb om søndagen, hvilket straks gav 1 sekunds hurtigere omgangstider til 59,6 sekund.
Næste afdeling af DM køres på Knutstorp, Sverige den 10. – 11. august. Forinden er planen, at vi deltager i den tyske IDM Superstock 1000 serie den 14. til 16. juni på Oschersleben, Tyskland.
Stillingen i DM
Nr. 1 Jan Jespersen 136 point
Nr. 2 Steven Tirsgaard 116 point
Nr. 3 Simon Tirsgaard 81 point
Nr. 4 Ulrik Døssing Nielsen 62 point
Simon Tirsgaard (Foto: Fototom.dk)
Martin Speed of Light
TH Motorsport
Læs mere om: Simon TirsgaardSteven Tirsgaard02/06/13 - Padborg Park - Road Racing - DM |