Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Kim Lunds lykkeskilling

Citroën DS3 Cup 
29/05/13 

Det var med noget blandede følelser, at Team Madbull Racing i sidste uge satte kursen mod Sturup Raceway ved Malmø, for at deltage i tredje afdeling af mesterskabet i Citroen DS3 Cup. Sidste gang Kim Lund gæstede Sturup var i 2008 med DTC, og det endte som bekendt med en kolbøtte og en totalskadet Seat Leon. Der var noget som skulle revancheres!
 

Det var med noget blandede følelser, at Team Madbull Racing i sidste uge satte kursen mod Sturup Raceway ved Malmø, for at deltage i tredje afdeling af mesterskabet i Citroen DS3 Cup. Sidste gang Kim Lund gæstede Sturup var i 2008 med DTC, og det endte som bekendt med en kolbøtte og en totalskadet Seat Leon. Der var noget som skulle revancheres!

Ved løbet på Padborg Park for tre uger siden var motorstyringen blevet optimeret, men Kim var ikke tilfreds med bilens opførsel på asfalten, så den var igen blevet gennemgået fra A til Z for at finde og løse problemet. En test af støddæmperne viste, at de ikke arbejdede som forventet, og løsningen blev en renovering af to dæmpere og udskiftning af de sidste to.


Nu kører bilen perfekt
(Foto: Gripping Media)

Fredag havde Citroen arrangeret en event for Citroen Finans med high-speed ture på banen, og det var en god lejlighed til at få afprøvet dæmperne, testet opsætning og genopfrisket banen. Og det hele spillede, som det skulle. Med en perfekt bil fik selvtilliden et klik eller to mere på skalaen, og alle så frem til en weekend med godt race.

Lørdag over middag blev det tid til at køre træning og få justeret setup til de aktuelle forhold. Igen viste det sig, at bilen kørte som forventet, og det kun var småjusteringer, der manglede. Farten var der og med godt føre skulle tidtagningen nok gå godt.

Efter træningen løb holdet dog ind i et administrativt problem, da der var blevet kørt på et forkert sæt dæk i forhold til de registrerede dæk. Den slags koster en bøde, og det er trods beløbets begrænsede størrelse ærgerlige penge.

Til tidtagningen var der fuldstændig styr på dækkene, og Kim gik målrettet efter hurtigste tid. Det lykkedes ikke helt, da Niklas Dall Knudsen med ungdommens vovemod lige akkurat fik klemt sig foran og erobrede pole position. En startposition i ydersporet på Sturup er ikke nødvendigvis en ulempe i tørvejr, da det i virkeligheden er det spor, som er kørt rent. Vejret søndag ville dermed afgøre om det var en fordel eller ulempe at være nummer to i tidtagningen.

Søndag morgen var banen indhyllet i tunge regnskyer og småregn. Alle hold gik rundt og skulede til himlen og hinanden for at få indikationer af det rigtige dækvalg. Formel Ford var på banen i meget let regn og optørrende bane, og alle brugte regnvejrsdæk – var det nu det rigtige, når banen var ved at blive tør eller ville de mørke skyer, der kom tromlende fra nord begynde at give vand?

Det begyndte at regne, og så skulle man tro, at det spørgsmål var afgjort, men nu skulle det besluttes, om der skulle køres på brugte eller nye dæk. Et sæt brugte dæk kunne på en optørrende bane forvandles til et sæt slicks, men så var forudsætningen, at banen for alvor skulle blive tør. Så tog regnen til i styrke …

Starten på første heat blev påvirket af regnvejret. Ganske rigtigt var ydersporet mest rent, men det var også det spor med mest gummi, så fordelen ved ikke få grus og gummirester på dækkene blev mere end spist op at den dårligere friktion. Det lykkedes dog at holde andenpladsen og følge tæt efter Niklas. Der blev hurtigt skabt luft ned til nummer tre, Jacob Kallestrup, og så faldt løbet til ro. Niklas kørte hurtigt og sikkert og et angreb ville dels meget hurtigt slide dækkene op, og dels ville risikoen for at ødelægge løbet for begge parter være stor. Den sikre andenplads og gode point til kontoen blev derfor valgt.

I pausen inden andet heat fandt Flemming Schelimann, daglig leder af Sturup Raceway, en mønt i paddock’en og gav den til Kim som en lykkeskilling. Til andet heat vender man rækkefølgen for de seks bedst placerede biler fra første heat, så Kim holdt nu i tredje række sammen med Niklas. Da starten gik kom Kim godt af sted og fik hurtigt placeret sig lige bag Per-Arne Strand, mens Niklas var blevet låst inde et par pladser længere bagude. Der blev lagt pres på den førende bil, og efter et par omgange kunne Kim overtage føringen. Bagfra havde Niklas arbejdet sig op, og nu var der lagt op til tæt og spændende race i sidste halvdel af løbet. Kunne en ung talentfuld kører vippe en garvet ræv af tronen? Svaret fik vi aldrig, da et uheld betød, at resten af løbet blev kørt bag Safety Car.

Efter den obligatoriske kontrolvejning og kontrol af bilen, kunne en lykkelig kører springe ud af bilen og give mekanikerne et velfortjent kram.

- Den onde cirkel er brudt! Bilen kører perfekt og jeg har besejret Sturup! Jeg kommer nok til at få syet den lykkeskilling ind i kørerdragten, så jeg ikke mister den.

Med pointhøsten fra Sturup står der nu 78 point på kontoen. Der er stadig meget langt op til Niklas Dall Knudsen på førstepladsen med 134 point. Halvdelen af sæsonens løb er kørt, og for Kim betyder det, at alle heats fremover skal give point, da han allerede har to heats uden point.


Kim Lund har overtaget føringen
(Foto: Gripping Media)

Næste løb er om to uger på Rudskogen i Norge. Det er første gang, et dansk løb skal afvikles på banen, og dermed står alle på samme niveau med hensyn til kendskab og erfaring med banen. Fra team Madbull er der ingen tvivl om indsatsen – der skal køres efter førstepladserne, så kontoen kan få et tiltrængt boost inden sommerpausen og slutspurten i efterårets to afdelinger.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Madbull Racing
  • Sturup Raceway
  • 26/05/13 - Sturup Raceway - Citroën DS3 Cup
  •