Som første 2013-udfordring deltog JP Racing i en afdeling af det hollandske mesterskab, som blev kørt på Eurocircuit lidt uden for Eindhoven.
- Holland er et meget tætbefolket landområde, oplyser Jan Petersen. - Mange steder kan man næsten spytte fra landsby til landsby. Eurocircuit er derfor Hollands eneste RC-stadion, men som flere gange har været en afdeling af Europamesterskabet.
Jan Petersen gik til stålet ved DM-premieren på Nisseringen. (Foto: Jørgen Ring-Andersen) |
Jan Petersen slog 2 fluer med et smæk, idet JP Racing i 2013 er skiftet til en trinløs dobbeltvirkende undervogn fra de hollandske specialister Proflex: - Hollænderne var med under hele motorløbet, og jeg fik virkelig lært en hel masse omkring setup. Støddæmpere og fjedre samt mekanisk styring kan finjusteres til det aktuelle underlag og regn/tørvejr. Desuden er det vigtigt med en god balance i raceren, når de 225 HK skal overføres til konkurrencefart og -tempo.
Gennem racet i Holland præsterede Jan Petersen hurtigere og hurtigere omgangstider i kvalifikationen: - I tredje og sidste heat gik endog så godt, at jeg i fightens hede glemte at køre en obligatorisk sløjfe på rundbanen. I A-finalen fik jeg derfor et dårligt startspor, og vinkede farvel til en slutplacering i TOP TRE.
Under forberedelserne til 2003 har Jan Petersen bl.a. anvendt pigdæk ved isbaneløb. (Foto: Åge Keseler Kirketerp) |
DM-premieren 2013 blev afviklet på Nisseringen lidt uden for Næstved. Her kunne Jan Petersen konstatere, at smugtræningen i Holland havde været en succes: - I forhold til 2012 kappede jeg et lille sekund af mine omgangstider, hvilket er et tigerhop i motorsports-sammenhæng. TOP FIRE lå således inden for 4 tiendedele sekunder, og dagsformen ville derfor blive afgørende for slutresultatet.
- Vanding af baneunderlaget burde ikke foregå midtvejs under kvalifikationen, fortsætter Jan Petersen. - Dette skete lige før mit første kvali-heat, hvilket gav mig dårlige startplaceringer gennem resten af DM-stævnet. Forhåbentlig hælder konkurrenceheldet dog til min side, når DM-startfeltet besøger min hjemmebane: Løvel søndag d. 2. juni.
Højslevboen ser frem til DM-arrangementet søndag d. 2 juni på Løvel Banen. (Foto: Åge Keseler Kirketerp) |
Jan Petersen fightede sig frem til en startplacering i forreste startrække i A-finalen, som bød på intens slutspil om de attraktive DM-points.
- Med en slutplacering som firer nåede jeg desværre ikke på sejrspodiet, afslutter Jan Petersen. - I forhold til sidste år har jeg dog fået god fart i raceren allerede fra sæsonstarten, og jeg ser frem til at snakke med om DM-medaljerne 2013.
Jan Petersen fik god udbytte af undervogns-optimeringen i Holland. (Foto: Åge Keseler Kirketerp) |
Efter DM-indsatsen på Løvel Banen søndag d. 2. juni går JP Racing i gang med forberedelserne til EM-braget på RC-stadionet i Höljes. 25.000 RC-fans fra nær og fjern kikker forbi arrangementet i det vestlige Midtsverige.
Viborg Motor Klub
Åge Keseler Kirketerp Læs mere om: Nisseringen20/05/13 - Nisseringen - Rallycross - DM - DASU mesterskab |