Frederik Nymark og Nymark Racing deltog tirsdag i et arrangement sammen med Motorsport For Life og besøgte syge børn på Viborg Regional sygehus. Her var teamet med til at give de indlagte børn en stor oplevelse i motorsportens verden.
Frederik var glad for at give børnene på Viborg Regional sygehus en god dag og en ordentlig en på 'opleveren'. (Foto: Nymark Racing)
”Jeg var rigtig glad for at kunne hjælpe Motorsport For Life på Viborg Regional sygehus. Hele teamet blev så glade ved at se hvor meget det betød for børnene på afdelingen. Jeg er jo ikke så gammel og kunne ikke forestille mig at skulle være på et hospital i længere tid, så jeg er rigtig glad for at jeg havde mulighed for at kunne deltage” fortæller den 17-årige Frederik Nymark.
Nu er fokus dog tilbage på weekendens løb, hvor det for Frederik Nymark igen gælder om at samle point i mesterskabet. ”Vi går efter at være i top tre hele weekenden”. Da det er første gang ’Frede’ deltager i et gadeløb har teamet koncerteret sig om at få bilen gennemgået fra A til Z så den er Tip Top klar til weekenden.
Frede har planer om at give den gas i Mindeparken denne weekend. (Foto: Motorsporten.dk)
Da der til løbene i Mindeparken er ændret lidt på startproduceren, med stående start i 2 løb, vil teamet også kigge lidt på taktikken man skal benytte på den flotte bybane midt i Århus.
Teamchef og far Flemming Nymark har allerede talt med Frede om taktikken i Århus. (Foto: Motorsporten.dk)
Nymark Racing glæder sig endnu en gang til at få besøg af sponsorer, venner og Legend Car fans. Teamet lover at være helt parate når det går løs i kampen om at skaffe flere point til Frederik Nymark.
Nymark Racing
Selch
Læs mere om: Frederik NymarkNymark RacingMindeparken (Gadeløb)19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car Cup - DM |