En uventet podie plads Der var ikke mange der havde forestillet sig udkommet af dagens første løb i WTCC.
Det er før set at tre biler fra samme mærke indtager podiet, det skete også idag, men ikke lige dette bilmærke.
Der blev jublet mere end almindelig meget hos Honda efter det første af dagens to løb. Det officielle team indtog første og anden pladsen Gabriele Tarquini og Tiego Monteiro indtog pladserne. Monteiro var dog i risikozonen for at miste sin placering til feltets tredje Honda Civic kører, Norbert Michelisz. Han pressede godt på for at komme forbi Monteiro men det lykkedes ikke. Men alt i alt en total triumf for Honda her tidligt på sæsonen.
Michel Nykjær skulle have startet som nummer 12, men fik en enkelt placering foræret da Rob Huff blev rykket næsten allerbagerst i feltet. Hans bil viste sig at have en for lav ridehøjde så der blev uddelt en straf i den anledning. Michel Nykjær lavede en god start og fik allerede et par placeringer på første omgang. Undervejs tilkæmpede han sig yderligere et par placeringer og sluttede løbet på en syvendeplads. Og så satte han løbets hurtigste omgangstid for privatkørerne.