Michel Nykjær starter som nummer 4 Bybanen nede i Marrakech var endelig blevet tør efter fredagens megen regn der ødelagde al kørsel i alle klasser på banen.
Det betød kortere tid på banen totalt, men det betød ikke langsommere tider. Michel Nykjær klarede det rigtig godt.
Bybaner har det med at være hårde ved bilerne hvis kørerne laver den mindste fejl. Det var også tydeligt under kvalifikationen hvor der kom en enkelt periode med rødt flag. Der var desuden et par alvorligt tilskadekomne biler, men heldigvis ingen personskader.
Yvan Muller havde lagt op til at det var ham der skulle starte på pole efter at have været hurtigste kører i de frie træninger, men sådan skulle det ikke gå. Biybanen viste sig at passe godt til de nye Hondaer, der nok ikke kan følge nær så godt med på en ordinær racerbane. I hvert fald var det Gabriele Tarquini i netop Honda Civic der starter på pole i søndagens første løb. På de næste 5 placeringer er der Chevrolet Cruze biler. På andenpladsen er det James Nash der skal starte. Anden startrække indtages af Yvan Muller og vores egen Michel Nykjær, der gjorde det rigtig godt på den snævre bybane.