Biltest: Honda Civic 1,8 Executive – Lækker og brystsvag |
Biltest 03/12/12
|
|
Executive står for højeste udstyrsniveau i Honda Civic serien. Listen over udstyr er lang som sommeraften og byder blandt andet på nøglefri adgang og start, stort panoramatag, tonede ruder, læderrat og ditto sæder, Bluetooth telefonforbindelse, premium lydanlæg og testbilen var desuden bestykket med integreret Navigationsanlæg. |
|
(Foto: Ib Trebbien)
Den nye Civic har fået et nænsomt facelift. Bildesignerne har ofte problemer, når de skal opdatere et markant design, men I dette tilfælde synes jeg, at Honda’s team er sluppet fra opgaven med æren i behold. Resultatet er harmonisk og Civic’en er stadig helt sin egen.
Køreegenskaberne hører til i den sportslige ende af skalaen. Civic’en styrer præcist ind i svingene med behersket krængning. Balancen er fin, og bilen byder til overflod på en god affjedringskomfort.
1,8 liter motoren følge tidens trend for sugemotorer. Den er fin til bykørsel, men virker desværre noget brystsvag, når der virkelig skal bestilles nogen udenfor bygrænsen – medmindre man altså kører den helt ud i gearene. Det sidste kan være meget sjovt de første gange, men det bliver lidt trættende i længden – og så koster det også på brændstofforbruget.
Problemet kan løses ved at vælge Civic’en med japanernes fine 2,2 liter dieselmotor. Den eneste ulempe en merpris på små 80.000 kr. Til gengæld går dieselmotoren væsentligt længere på literen, så hvis man har et stort kørselsbehov – sådan ca. 300.000 km inden man handler igen - går regnestykket op med de aktuelle brændstofpriser.
(Foto: Ib Trebbien)
De nøgne fakta
|
Model |
Honda Civic 1,8 Executive |
|
Type |
5-dørs hatchback |
|
Motor |
1798 ccm benzinmotor, 4 cyl., 142 hk / 9104 kW ved 6.500 o/m, 174 Nm ved 4.300 o/m |
|
Transmission |
6 trins manuel gearkassse, forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson med krængningsstabilisator. Bag: Torsionsstænger |
|
Maks. hastighed |
215 kmt |
|
Acc. 0-100 |
9,7 sek. |
|
Forbrug v. blandet kørsel iflg. fabrikken |
16,4 km/l |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 2.120,- |
|
Pris som testet |
Kr. 379.900,- excl. levering |
|
|
|
| |