Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Jan Magnussen: ”Mine chancer er gode”

DTC 
26/09/12 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipDen tidligere Formel 1-kører kan søndag tage sin tredje DTC-titel
På søndag skal det afgøres, hvem der skal vinde årets Auto-G Danish Thundersport Championship. Fem kørere er i spil til at tage titlen, og af dem er der ingen tvivl om, at Jan Magnussen, England, må tildeles favoritværdigheden. Han topper tabellen, har vundet flest løb, og så har han smidt sine to dårligste resultater væk inden DM-Finalen på FDM Jyllandsringen.
 

”Jeg føler, at mine chancer er ret gode. Vi har været rigtigt, rigtigt stærke det meste af året, og på nær et par uheld har vi været med fremme. Jeg håber virkelig på, at vi kan køre et mesterskab hjem, om ikke i første løb, så i andet løb,” siger den tidligere Formel 1-kører.

”Hvis jeg vinder første løb og Casper (Elgaard, red.) bliver firer, så er jeg mester. For så står vi a point, og uanset hvad han gør i andet heat, så har jeg flere sejre. Men jeg går efter sejren, og kan jeg ikke få sejren, så kører jeg efter mesterskabet.”


Jan Magnussen er årets mest vindende
(Foto: speedfoto.dk)

Det er blevet til fem førstepladser i årets Auto-G Danish Thundersport Championship for Jan Magnussen, men der har også været løb, hvor det ikke virkede til, at den ellers så sejrsvante kører kunne vinde.

”Der har kun været en enkelt weekend på Padborg Park, hvor den har glippet,” siger han. ”Det var regnvejr, og af en eller anden grund passede mit set-up ikke. Ja, måske endda min kørestil. Når det var allerbedst, kunne jeg køre lige op med Mikkel (Mac, red.), men ellers kørte han fra mig. Jeg er lidt uforstående overfor, hvorfor det ikke passede på Padborg Park. Da det regnede på Jyllandsringen, havde jeg et kæmpe overskud.”

Weekenden på Padborg Park i forsommeren gør dog ikke Jan Magnussen bekymret forud for weekendens DM-finale på FDM Jyllandsringen.

”På Padborg Park var jeg måske for forsigtig, men på Jyllandsringen har jeg været stærk i både tør- og regnvejr,” slår han fast, men hæver alligevel pegefingeren. ”Der kan ske mekaniske ting. I andet løb til Grand Prixet fik jeg et bremseproblem, så jeg ikke kunne følge med. Men denne her gang går jeg efter en sejr.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Jyllandsringen
  • 30/09/12 - Jyllandsringen - DTC - DM
  •