Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Endurance Championship

Tillykke - Henri Pescarolo fylder 70 i dag

FIA WEC 
25/09/12 

World Endurance ChampionshipEt levende motorsportsikon fylder i dag 70 år. Navnet på manden er Henri Pescarolo. Født den 25. september 1942, og dette motorsportsikon er stadig en meget aktiv person på den internationale racing scene.
 

Henri Pescarolo er igennem de seneste mange år, blevet kendt for at have sit eget racing team i sportscar racing, men Henri Pescarolo har kørt både Formel 1, Dakar Rally og dertil har han vundet 24 timers løbet på Le Mans 4 gange.

Henri Pescarolos aktive karriere startede i 1967, hvor han deltog i den franske Formel 3 serie for Matra Sports i en Matra-Ford MS5. Han blev i debutsæsonen fransk mester, hvilket i den følgende sæson førte ham over til Formel 1, hvor han igen kørte for Matra Sports i en Matra MS11. Hans Formel 1 sæson strakte sig frem til 1976, og i den karriere scorede han i alt 12 point.


Henri Pescarolo
(Foto: Motorsporten.dk)

Samtidig med Formel 1 sæsonen kørte Henri Pescarolo også med på Le Mans, og i 1972 vandt han sin første Le Mans sejr, hvor han kørte for Equipe Matra-Simca Shell i en Matra Simca MS670, og den bil delte han med Graham Hill. Henri Pescarolo har været til start som kører ikke mindre end 33 gange og han har vundet løbet 4 gange.


Henri Pescarolo
(Foto: Motorsporten.dk)

Henri Pescarolo har også deltaget i Dakar Rally i 2003, hvor han delte bilen med Serge de Liedekerke og han sluttede løbet på en samlet 28. plads.

Der er ikke forlydener om at Henri Pescarolo stopper som teamchef for hans eget team, men alderen vil selvfølgelig på et tidspunkt sætte en naturlig stopper for hans karriere. Jeg har mødt Henri Pescarolo et par gange og han er den mest imødekommende og venlige franskmand man kan tænke sig og hertil taler han et glimrende engelsk. Alt i alt et venligt og meget rart menneske, som vi gratulerer på denne dag.

Vejgaard