Dansk deltagelse i Rallye Monte Carlo Historique 2013 |
Rally Monte-Carlo Historique 07/09/12
|
|
Der forventes deltagelse af op mod 10 danske hold I det kommende 16. Historiske Monte Carlo Rally der foregår fra 25. januar til 2. februar 2013. Automobile Club de Monaco åbnede mandag anmeldelsesperioden, der slutter den 16. november. |
|
Blandt de danske deltagere er A-Team.dk, der består af far og søn, Jens Gandrup Jørgensen/Kristian Flensbak Jørgensen fra Odense som vil deltage med en Alfa Romeo GTV 2.0 fra 1977.
Som startsted har holdet naturligvis valgt København, der er en af de 6 mulige startbyer i 2013.
Løbet starter med teknisk kontrol fredag den 25 januar i København og slutter med en præmieoverrækkelse i Monaco den efterfølgende fredag.
Herimellem skal der køres ca. 3000 km og gennemføres 14 prøvestrækninger på i alt ca. 500 km.
Der er 3 betingelser, der skal opfyldes for at sikre holdets deltagelse.
Løbsledelsen skal acceptere mandskabet og bilen som et af de 330 hold der er plads til.
2’den køreren, der fylder 18 år i november skal opnå at få kørekort inden løbet.
Internt er det en betingelse at 2’den køreren ikke forsømmer i 2G på Odense Tekniske Gymnasium.
A-team.dk har gennem de sidste 3 år forberedt sig på dette projekt ved deltagelse i nationale løb, og førstekører har selv deltaget i de seneste 5 udgaver af Rallye Monte Carlo Historique.
Nærmere oplysninger om A-team.dk kan hentes på www.a-team.dk
Nærmere oplysninger om løbet kan hentes på Automobile Club de Monacos hjemmeside:
www.acm.mc
A-Team.dk Læs mere om: Monte Carlo01/02/13 - Monte Carlo - Rally Monte-Carlo Historique |
|
| |