Jenson Button på pole Det bliver en noget anderledes opstilling til et Formel 1 Grand Prix imorgen - i hvert fald i forhold til hvad vi plejer at se.
Jenson Button/McLaren var hurtigst, men på andenpladsen kommer den første af overraskelserne. Sauber køreren Kamui Kobayashi indtager denne placering mens Pastor Maldonado i sin Williams racer blev tredjehurtigste kører.
Jenson Button på pole for første gang i Belgien. En stor opmuntring til englænderen efter en noget svingende sæson. Men startopstillingen er en noget atypisk en af slagsen, for på andenpladsen starter Kamui Kobayashi/Sauber. Også andenstartrække er anderledes idet Pastor Maldonado/Williams bekræfter at han altså godt kan det der med at køre Formel 1. Kimi Räikkönen i Lotus er fjerdehurtigst.
Sauber gjorde i det hele taget en rigtig god figur da Sergio Perez også kom i Q3 og tager femtepladsen lige foran den førende i vm stillingen Fernando Alonso i Ferrari.
Og der er faktisk først her at de store navne begynder at dukke op. Red Bull Racing med en kører på syvende- og elvtepladsen - det er ikke hverdagskost. Ej heller at Mercedes ikke fik nogen videre fra Q2. Michael Schumacher på en placering som nummer 13 og Nico Rosberg helt væk i Q1. Samlet set er det McLaren teamet der gjorde bedst af de store hold.