Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

God sæsonstart i Formel Ford til Struer kørerne

Formel Ford - DK 
16/05/12 

12.-13. Maj blev dette års DM-serie i Formel Ford skudt i gang på Padborg Park. Struer kørerne Mikkel O. Pedersen og Morten Dons, stillede til start for DP Engineering, i henholdvis Formel Ford Zetec og Formel Ford Duratec. Forskellen på de to typer Formel Ford er motorstørrelsen og effekten, hvor Duratec klassen er den hurtigste. Klasserne afvikles dog sammen
 

Morten vandt sidste år mesterskabet i Zetec klassen, og har i år, opgraderet sin racer til den hurtigere Formel Ford Duratec, hvor konkurrencen er blevet rigtig hård.


Pedersen (117) vandt sit første løb i Formel Ford Zetec.
(Foto: Søren Dons)

Mikkel O. har dermed overtaget Mortens Formel Ford Zetec racer fra sidste år, og fik dermed sin debut på Padborg Park. Og hvilken debut det blev. På trods af kun en enkelt testdag i regnvejr og løb i tørvejr, formåede den unge debutant at køre en fornem 1. plads i hus i sit allerførste løb. Samtidigt kørte Mikkel også løbets hurtigste omgangstid af Zetec kørerne, og blandede sig endda blandt nogle af Duratec kørerne.

I løb 2 kom Mikkel O. over målstregen på en flot 2. Plads, efter at have ligget i trafik. Hans omgangstider faldt for hver omgang, så det så rigtigt lovende ud for løb 3. Desværre var heldet ikke på Mikkels side i det sidste løb, da et mekanisk problem, gjorde at raceren ikke ville tage gassen ordenligt. Mikkel måtte derfor desværre udgå af løbet.


Morten Dons ligger nu samlet 5’er i Danmarksmesterskabet i Formel Ford
(Foto: Søren Dons)

Morten, havde ligesom Mikkel, også blot kørt en enkelt testdag, inden løbet på Padborg. Han klarede sig dog alligevel rigtigt fornuftigt, i forhold til konkurrenterne, som havde langt flere testdage i bagagen. Stille og roligt blev Morten mere og mere dus med sin nye racer, og farten blev også bedre. De to første løb gav Morten to 7. Pladser, mens at han i det sidste løb, fik kørt sig frem til en rigtig fin 4. Plads. Alt i alt ligger Morten nu på en samlet 5. Plads om Danmarksmesterskabet, inden det næste løb, som køres på Ring Djursland d. 2.-3. Juni. Et løb som begge kørere glæder sig utroligt meget til.

DP Engineering


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen
  • Morten Dons
  • Padborg Park
  • 13/05/12 - Padborg Park - Formel Ford - DK
  •