Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Dobbelt jackpot for Frank Williams

Formel 1 
16/05/12 

Weekenden i Barcelona blev om noget episk for teamet - Frank Williams blev 70, teamet hentede en ganske overraskende men velfortjent sejr og sluttede af med en voldsom brand. Men set henover weekenden må Frank Williams være mere end tilfreds - han tjener kassen på sin kører, og så ender han endda øverst på skamlen.
 

Med det i tanke har Pastor Maldonado leveret den største præstation for en 'pay-driver' - og det bliver endnu bedre. Maldondo står for et af Formel 1-historiens største sponsorater - hele 275 millioner kroner flyder der ned i teamet, der dog er småpenge i forhold til hvor pengene kommer fra, det venezuelske oliefirma PDVSA. Så Frank Williams har vundet både på gynger og karuseller.

så det er ikke uden grund at han er tilfreds med sin kører, men teamet tog ham ikke på grund af pengene. "Hvis han var en tøsedreng havde vi ikke hentet ham til teamet uanset hvor mange penge han har," siger Frank Williams.


En af Formel 1-historiens største pay-drivere hentede sejr til sparsommelige Frank Williams
(Foto: Williams F1 LAT)

Maldonado har været igennem den klassiske vej til Formel 1 - selvfølgelig godt støttet af de mange oliepenge. Det har dog ikke været en kometkarriere han har leveret. Det tog nogle sæsoner at komme til tops i den store Formel Renault-klasse inden han efter tre sæsoner i GP2 kunne tage titlen i 2010 inden han blev ansat hos Williams.

Den forgangne sæson hos Williams var der ikke det store at skrive hjem om - blot ét sølle point blev det til, samt en masse infights med forskellige kørere. Kørerstilen er aggressiv og det har givet en del knubs undervejs. Men i Spanien holdt han hovedet koldt, selvom der var massivt pres på ham - og at han alligevel snuppede sejren gør det kun endnu mere bemærkelsesværdigt.


Maldonado indskrev som en af de mest markante vindere - en sejr der kom ganske fair and square
(Foto: Williams F1 LAT)

"Når en kører ikke har ført før og ligger i spidsen er der en tendens til at begå fejl. Men efter det jeg så var han ikke i nærheden af en eneste fejl. Han var hele tiden rolig når han var på radioen," forklarer Frank williams. Og han har bestemt tænkt sig at beholde sin kører. "Vi har en meget god bil - og vi vil være kede af at miste ham," lyder meldingen. Williams er om noget tilbage på sejrs-sporet igen.

Benji

Læs mere om:
  • Pastor Maldonado
  • Williams F1 Team
  • 13/05/12 - Circuit de Catalunya - Formel 1
  •