Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen og Børge Jensen brillerede i påskeregnen

DM Rally 
08/04/12 

Frank Nielsen og Børge Jensen sørgede for levere en overraskelse for de tilskuere, som langfredag havde trodset det dårlige vejr og var draget til Kongensbro for at opleve årets Designa Køkken Rally GP. De blev vidne til Davids kamp mod Goliath – hvor Odder-mandskabet i den lille røde og hvide Citroën C2 R2 Max var David, som alligevel klarede sig godt mod Goliath i form af de mange firhjulstrukne rallybiler i feltet.
 

Det blev til en sejr – om end med så lille en margen som på et halvt sekund – i klassen i den ordinære konkurrence, men i den afsluttende runde af superheats, hvorfra kun de to bedste mandskaber gik videre, endte Odder-mandskabet med at nå helt til finalen. Hvor de scorede en tredjeplads og tillige gav en af de tre startende firhjulstrækkere baghjul.

”Jeg er lidt overrasket over, at vi kom så langt op i feltet, men lidt held og lidt dårligt vejr kan åbenbart gøre det,” siger Frank Nielsen beskedent. Han havde egentlig planlagt deltagelsen som en træning og var overrasket over resultatet.

”En tiendeplads generelt ville jeg på forhånd have skudt på med dette felt, men jeg havde åbenbart lige dagen, hvor det skulle være. Jeg synes, at det var lidt sejt, at jeg kunne gøre det så godt, at jeg skulle slutte som nummer tre blandt mere end 50 startende.”


Frank Nielsen og Børge Jensen leverede en overraskelse ved Designa Køkken Rally GP
(Foto: FN-Rally)
>

Inden den afsluttende finalerunde, hvor det altså blev til en tredjeplads for Frank Nielsen og Børge Jensen, skulle der gennemføres tre indledende heat, hvor det ikke var heatplaceringen, men tiden, der var afgørende. Her var holdet kommet i klasse med mandskaber, de normalt ikke konkurrerer mod i DM-sammenhæng, men alligevel klarede de sig godt. I det første heat blev de dog slået stort, men i de to næste vandt de deres klasse med henholdsvis to og tre tiendedele af et sekund, og da det var de to bedste heatresultater, der var tællende, blev det til en sejr på et halvt sekund.

”Jeg tror, at det var mig, der havde den bedste dag. Sådan var det bare,” siger Frank Nielsen. ”Det er helt vildt.”

Hans næste opgave er overkommelig. Det er at vaske rallybilen, så den er klar til at blive udstillet på hovedgaden i Skanderborg lørdag den 14. april.

Med venlig hilsen
Frank Nielsen
FN-Rally


Læs mere om:
  • Børge Jensen
  • Frank Nielsen
  •