”Det har ikke været den bedste sæsonpremiere, men den var i hvert fald bedre end sidste år,” siger Ib Kragh. ”Havde vi
ikke været uheldige undervejs, så kunne vi være sluttet på en tredjeplads uden de store problemer, for til sidst kørte vi
næsten lige op med de to bedste biler i feltet.”
Problemerne for Ib Kragh og co-driver Mie Petersen begyndte på førstedagen af løbet, der foregik fredag aften, mens
mørket faldt på.
”Det gik ikke så godt for os rent notemæssigt. Jeg tror simpelthen, at vi havde fået skrevet for mange detaljer ned i
dagslyset, og de var svære at holde styr på i mørket. Men da Mie til den sidste prøve fredag aften kun sagde noterne en
gang, gik det meget, meget bedre,” beretter Ib Kragh.
Ib Kragh og Mie Petersen havde en udfordrende sæsonpremiere
Imidlertid var problemerne fredag aften for ingenting at regne mod dem, som overgik parret i den sorte og gule
Peugeot 207 Super 2000 lørdag formiddag. Her var holdet af vejen på de to første hastighedsprøver.
”På den første prøve kørte vi af, ned i en grøft og måtte bakke to gange, før vi kunne få bilen op, og på et langt lige
stykke på den næste prøve kikkede jeg på instrumenterne og så, at vandtemperaturen pludselig faldt til 20 grader og
steg til 80 igen,” forklarer den tidligere Danmarksmester. ”Jeg skulle ikke have ødelagt motoren, så jeg kikkede meget på
det, og desværre overhørte jeg en note med et højresving, så vi kørte ligeud. Der var gudskelov et hul, men det var en rigtig
pløjemark, og da jeg skulle ud derfra, bakkede jeg ind i et hegn. Mie måtte ud og dirigere, for at jeg kunne komme ud.”
Motoren begyndte også at sige mislyde, hvorfor resten af prøven blev gennemført langsomt for at skåne den. Ved
servicepausen kunne det konstateres, at motoren ikke havde taget skade, men senere opstod fænomenet med de
svingende temperaturer igen.
”Vi fik skiftet en føler, og så kørte bilen, som den skulle. Den kørte rent, og vi kørte gode tider på de sidste seks prøver
uden at oversatse. Vi fik også styr på vores undervogn, så jeg føler mig langt bedre forberedt til næste løb,” slutter Ib
Kragh, der er tilmeldt det traditionsrige Designa Køkken Rally GP i Kongensbro langfredag.
DK Motorsport
Per Johansen Læs mere om: Ib KraghSchleswig24/03/12 - Schleswig - DM Rally |