Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Danmarksmestre starter med ny bil

DM Rally 
22/03/12 

Benny Pedersen/Ditte Kammersgaard har ny udfordring i deres DM-forsvar i rally
Sidste år var Benny Pedersen/Ditte Kammersgaard, Gørding/Kolding, en af succeshistorierne i Mekonomen Rally Championship – det danske mesterskab i rally. Den vestjyske mekaniker var i 90erne blevet udråbt som en af rallysportens store talenter, men sponsormangel forhindrede ham i at kapitalisere på det. Og den gæve pige havde kun kørt nogle klubrallyer og rallysprint, inden hun satte sig ind ved siden af Benny Pedersen.
 

Første gang det skete var for et år siden ved ADAC Wikinger Rallye. De vandt deres klasse, tog maksimumpoint til Danmarksmesterskabet i Tunet National, og senere på året havde ingen passeret dem i pointstillingen. Når ADAC Wikinger Rallye fredag og lørdag skyder dette års sæson i gang, er parret med igen. Men i en for dem helt ny bil – en Peugeot 308.

”Den er større og tungere. Jeg mangler endnu at kunne tage den på. Det kunne jeg i den anden,” indrømmer Benny Pedersen. ”Den gamle havde jeg kørt så meget i, at jeg kunne sætte mig ind i den og så køre på topfart. Men det kommer nok. Vi arbejder lidt med støddæmpere, og så har vi en liste med 40 punkter, som vi skal igennem inden Wikinger Rallye.”


Benny Pedersen og Ditte Kammersgaard skal forsvare deres Danmarksmesterskab i en helt nyt bil

Benny Pedersen/Ditte Kammersgaard kommer dog ikke helt uforberedte til premiereløbet til Mekonomen Rally Championship. Tidligere på måneden havde de en testdag på Fyn.

”Man skal lige vænne sig til, at vi kører hurtigere hen mod hjørnerne. Vi kørte tidligere over toppe, hvor vi holdt speederen i bund, men denne her trækker bare så meget. Det skal man lige vænne sig til,” siger Benny Pedersen, der håber på en gentagelse af sidste års klassesejr.

”Lad mig sige det sådan: jeg har ikke købt en ny bil for at blive nummer to. Der vil selvfølgelig være børnesygdomme, men der er også mere i bilen end det, vi har oplevet ved rallytesten.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 24/03/12 - Schleswig - DM Rally
  •