Marco Sørensen i World Series |
Formula Renault 3.5 Series 02/03/12
|
|
Danmark bliver i 2012 repræsenteret af to kørere i klassen Renault 3.5, et af de sidste stop før Formel 1.
Det blev klart da teamet Lotus Junior World Series fredag præsenterede den 21-årige nordjyde Marco Sørensen som den ene af teamets to kører i årets mesterskab. Dermed bliver han direkte konkurrent til Kevin Magnussen, der kommer til start for Carlin Motorsport.
|
|
Marco Sørensen blev sidste år nr. 2 i det tyske Formel 3 mesterskab på et yderst skrabet budget. På trods af dette, og på trods af han måtte aflyse deltagelse i en af afdelingerne af samme grund, blev det til en samlet andenplads i mesterskabet efter Richie Stanaway fra New Zealand.
Samme Stanaway bliver i øvrigt danskerens teamkammerat hos det tjekkiske team, der som navnet antyder indenfor sæsonen har indgået samarbejdsaftale med Formel 1-teamet Lotus, og hvis biler vil være bemalet i samme farveskema.
Som et led i forberedelserne rykker Marco Sørensen teltpælene op og flytter til Prag for at være tæt på teamets base.
(Foto: ATS_Formel_3)
Renault 3.5 klassen er en del af løbsserien World Series by Renault, og er direkte fødeklasse til kongeklassen Formel 1. Renault 3.5 har bl.a. produceret den dobbelte verdensmester Sebastian Vettel og flere andre stjernekører de senere år. Serien får i 2012 ny generation af biler, der bl.a. er forsynet med DRS (Drag Reduction System) som kendes fra Formel 1, og har motorer der yder ca. 550 hk.
Løbsserien omfatter 8 løbsweekends med to løb hver gang, og er bl.a. på programmet i forbindelse med det berømte gadeløb i Monaco (her køres dog kun et løb). Første løb køres i Aragon, Spanien 5 – 6. maj.
Læs mere om: Marco L. Sørensen |
|
| |