Den britiske bilproducent annoncerede onsdag, at det vil blive et team med fuld fabriks opbakning. Bilerne skal bygges af en af BTCC’s mest succesfulde konstruktører, nemlig Triple Eight Race Engineering, som sidste år deltog med de to Vauxhall Vectra biler, som i år er solgt til ES Racing.
Den nye MG6 GT vil blive bygget til det engelske ’ Next Generation Touring Car’ reglement, også kaldet NGTC, som er baseret på en 2,0 liter turbo motor. Teamets to hovedsponsorer, Tesco Fuel, med deres Momentum 99 brændstof, og energi drik firmaet KX, er også en del af de nye team navn: MG KX Momentum Racing.
Her er den nye MG6 GT. (Foto: BTCC Media)
Jason Plato, som i 2001 og 2010 vandt BTCC mesterskabet, vil være teamets mand i front, da han jager sit tredje mesterskab, efter at havde været tæt på sejr sidste år. Andy Neate får mulighed for at vise sit navn, efter to sæsoner hvor han er sluttet midt i feltet.
MG deltog sidste gang som fabriks team i BTCC fra 2001 til 2003, men vender nu tilbage efter at interessen er steget voldsomt for klassen de sidste år. Det gælder både en stor forøgelse af TV sendetid, men også den heraf følgende stigning af publikum på banerne. Dette ser MG som en stor mulighed for at igen at promovere MG mærket, og især den nye MG6 GT model i Storbritannien.
Jason Plato og Andy Neate er klar til en ny sæson. (Foto: BTCC Media)
”Vi er glade for at den nye MG6 vil blive set af millioner af fans i Storbritannien, og det øvrige udland som også følger BTCC. Og at det kan forsætte MG mærkets berømte sportslige linje” fortæller MG’s salgs og marketings direktør Guy Jones.
Jason Plato som har hele 68 sejre i BTCC tilføjer ”Det er rigtig spændende at være involveret i et helt nyt og helt britisk team, det er brillant at det ikoniske MG mærke er tilbage på banerne”.
MG siger at de vil have succes med bilen fra starten af sæsonen i BTCC og derfor har man valgt at samarbejde med Triple Eight Race Engineering. Triple Eight, som er styret af Ian Harrison, har mellem 2001 og 2009 vundet ikke mindre end 20, kører, team og producent mesterskaber hvor det første mesterskab netop blev vundet sammen med Jason Plato. Sidste år snuppede de endvidere titlen i både det private mesterskab for teams og samt kørernes mesterskab.
Jason Plato, Ian Harrison, Guy Jones og Andy Neate, forventer alle meget af sæsonen. (Foto: BTCC Media)
Triple Eight har kun ti uger til at få bilerne bygget færdige, inden de skal stå klar til start i årets første løb den 1. april på Brands Hatch. Og der er en endnu kortere tidsfrist, hvis teamet skal nå at deltage i den kombinerede test- og presse-dag på Silverstone den 19. marts.
Ian Harrison fra Triple Eight sagde senere onsdag ”Vi er overbevist om at vi vil vinde løb meget snart. Der foregår mange ting hjemme på fabrikken, med at klargøre bilerne lige nu.” og han tilføjer ”For at være helt ærlig, så ligner bilerne bare en ’pose skruer’ lige nu, men når første løb starter - så er de klar”.
Ian Harrison fortæller endvidere at der foregå mange ting på bilen samtidig i øjeblikket, lige fra karosseri forstærkninger til at finde den rigtige sidde position til kørerne.
Også i BTCC organisationen er man rigtig glade for nyheden fra MG Motors. Alan Gow som stort set har ’opfundet' BTCC i sin nuværende form og som har stået i spidsen for løbene siden midten af halvfemserne siger ”Det er fantastisk nyt for alle de fans som følger BTCC, enten som publikum på banen eller i fjernsynet både her og i udlandet”.
Alan Gow forsætter ”Denne nyhed understreger også den store succes med NGTC reglerne som gør det muligt for teams og producenter, såsom MG, at deltage med et BTCC program billigere og lige så konkurrencedygtige som før, derfor ser vi så mange forskellige mærker og modeller i mesterskabet”.
Selch
Læs mere om: Andy NeateJason Plato |