Kia Rio 1,2 (Foto: Ib Trebbien)
Ud over navnet har Rio’en ikke noget til fælles med sin forkætrede forgænger. Formerne tiltaler de fleste og provokerer de færreste. En buet profil bryder de høje sideflader – når eller lyset rammer rigtigt –og giver designet et strøg af dynamik.
Og så kan Rio’en leveres i flere forskellige farver foruden den sædvanlige gråskala. Pudsigt nok er der et farvetillæg på kr. 5.499, - på alle farver og gråtoner med Clean White som eneste undtagelse.
En rundhåndet brug af hård plast får interiøret til umiddelbart at fremstå ret basalt. Men ved nærmere eftersyn er her både både aircondition, armlæn ved forsæderne, ratbetjent radio, elruder for og bag, køling i handskerum og varme i forsæderne. Og så er det den første bil, jeg har oplevet, som har en lille integreret billedramme i instrumentbordet.
Kabinen byder på god plads til 4 voksne personer eller fem, hvis bagsædepassagererne ikke er for store.
| | | | | | Kia Rio 1,2 (Foto: Ib Trebbien) |
Kia Rio er i første omgang introduceret med et begrænset motorprogram på to benzinmotorer på henholdsvis 1,2 og 1,4 liter, men en diesel variant er lige på trapperne.
Den lille benzinmotor, som lå i testbilen, gør faktisk overraskende godt, og følger ubesværet trafikken under de fleste forhold.
Jeg måtte dog notere et ydmygende nederlag i en accelerationsduel mod en gammel Suzuki Alto, da jeg ikke havde fået gearet langt nok ned på vej ud af en rundkørsel. Nederlaget faldt helt og aldeles tilbage på chaufføren, for bilens femtrins gearkasse fungerer upåklageligt.
Køreegenskaberne er der heller ikke meget at udsætte på. Affjedringskomforten hører til de bedre i denne klasse.
Men desværre har bilen som nævnt en detalje som jeg fandt så irriterende, at den påvirkede det generelle indtryk af bilen. Den mangler simpelthen en bedre støjdæmpning. Lydbilledet er som i en ældre minibil. Jeg troede først, at jeg overreagerede fordi jeg kom fra en stribe større biler, men en tur i en mindre og billigere konkurrent bekræftede min negative oplevelse på dette punkt. Her må Kia designerne – eller hvem der nu er ansvarlige for svipseren - i gang med en ekstra pakke Rockwool, før jeg kan sige Rio Bravo.
Kia Rio 1,2 (Foto: Ib Trebbien)
De nøgne fakta
|
Model |
Kia Rio 1,2 Active |
|
Type |
5-dørs hatchback |
|
Motor |
1248 ccm benzinmotor, 4 cyl. 85 hk ved 6.000 o/m, 120 Nm ved 4.000 |
|
Transmission |
5 trins manuel gearkassse forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson. Bag: Torsionsaksel |
|
Maks. hastighed |
168 kmt |
|
Acc. 0-100 |
13,1 sek. |
|
Officielt forbrug |
20,8 km/l ved blandet kørsel |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 1.020,- |
|
Vejl. pris fra |
Kr. 139.999,- plus levering. (Motion fra 119.999,-) |
|
|