Danish Endurance Championship 07/10/11
|
|
En spændende og begivenhedsrig 2011-sæson sammen med Team Sally Racing lakker mod enden.
Sæsonen begyndte med 24-timers løbet i Dubai i uge 2 og slutter i den kommende week end med finalen i Danish Endurance Championship på Padborg Park, hvor Kennie Frydkjær Jensen sammen med sine sædvanlige med-kørere, Martin Gøtche og Peter Obel vil kæmpe til sidste blods- og benzin-dråbe for at slutte sæsonen med en podie-placering. |
- Målet for sæsonen var at slutte i top-3 i Clio-divisionen - og inden finalen ligger vi som nummer fire. Desværre er vi med tre point ned og elleve point op, tættere på en femte- end på en tredie-plads, siger en tændt Kennie Frydkjær inden løbet - men da både Martin Gøtche og Peter Obel har kørt 24-timers løb i Barcelona op til finale-løbet, føler jeg vi alle er top trimmede og -motiverede inden lørdagens løb, slutter han.
Finale-løbet afvikles med træning og tidtagning lørdag formiddag og med løbs-start kl. 12.50 - og der er gratis adgang til banen.
Som en naturlig følge af sæsonens afslutning, er det tiden, hvor der bliver kigget fremad mod mulighederne for den kommende sæson.
Og, i lighed med de fleste andre kørere er ambitionerne hos Kennie Frydkjær høje på nuværende tidspunkt - vel vidende, at det i sidste ende er økonomien, der afgør, hvilken bil han kommer til at køre i 2012.
På nuværende tidspunkt er der en masse muligheder, klasser og teams i spil for Kennie - senest skabte en test i Jan Magnussen's hæftige Camaro Cup-racer et væg-til-væg smil, der endnu ikke helt har lagt sig.
Folkene bag DTC planlægger at introducere Camaaro Cup-racerne som den nye konge-klasse i Danmark fra næste sæson - under navnet Danish Thundersport Championship, og det var i den forbindelse, at Kennie fik mulighed for 10 test-omgange på Jyllands Ringen.
Camaro'en er en rørramme-bil med et Camaro-silhuet fiber-karrosseri, monteret med en 440 Hk's / 600 Nm V8-motor, og senest Jan Magnussen besøgte Jyllands Ringen i Camaro #23, kørte han omgangstider, der var godt et sekund hurtigere end de kendte DTC-racere...
Men selvom Kennie's primære race-erfaring kommer fra mindre, forhjulstrukne cup-biler med godt 200 Hk, fik han vist, at han også kan styre en Camaro rundt på Jyllands Ringen.
- WAUW... FANTASTISK BIL..!, var Kennie's første reaktion efter testen - og yderligere kommentarer, er vel unødvendige...
Vitesse Racing
Læs mere om: Kennie Frydkjær JensenPadborg Park08/10/11 - Padborg Park - Danish Endurance Championship |