Det er første gang, Christian og CS Racing kører race på den svenske racerbane, der ligger kun tre kvarters kørsel fra Rådhuspladsen i København. Den manglende erfaring bliver der kompenseret for både torsdag og fredag, hvor teamet tester på banen.
Christian Siepmann håber at slutte sæsonen med gode resultater (Foto: Gripping Media)
"Vi har gode muligheder for at teste på banen, så der er ingen undskyldning for at dukke op uforberedt", siger Christian i telefonen fra Sverige.
"Jeg er godt klar over, at der skal en god portion held til, hvis jeg skal snuppe andenpladsen i mesterskabet, men det er dét, vi arbejder efter."
Bilen er som altid klargjort til mindste detalje, og med forberedelserne in mente, glæder det aarhusianske team sig til afslutningen på sit andet leveår.
"At vi på to år har sluttet mesterskabet i toppen af tabellen, er noget som jeg er stolt af", fortæller Christian. "Det er ikke alle forundt, og en stor del af fortjenesten ligger også hos mekanikerne. De har arbejdet passioneret og målrettet for det her projekt, så jeg er glad for at kunne give dem lidt igen i form af gode placeringer."
CS Racing Gripping Media Læs mere om: Christian SiepmannSturup Raceway25/09/11 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK |