Formel 1 startede i 1950 i sin nuværende udformning - grundlæggende - og lige siden 1950 har det Italienske Grand Prix været kørt på Monza banen lige uden for Milano.
Der er dog en enkelt undtagelse. I 1980 blev det Italienske Grand Prix kørt på Imola banen. Derfor er 1980 ikke anført i denne statistik der kun gælder Monza banen.
Ud af de mange Italienske Grand Prixer der er kørt på Monza banen, så er det hjemmebane favoritten, især blandt publikum, Ferrari der har vundet flest pole positions her - hele 19 stykker er det blevet til. Senest i 2010 hvor det var Fernando Alonso der sikrede sig pole position.
Men andre er også kommet til fadet. McLaren har hentet 10 af slagsen, heraf 4 i træk hvilket ingen andre har præsteret. Williams teamet har hentet 7 pole positions. Det gamle Lotus team står for 6 pole positions.
Blandt kørerne er det Ayrton Senna og Juan-Manuel Fangio der er de absolutte topscorere med 5 pole positions hver.