Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rallycross

MLFmotorsport på Ørnedalsbanen d. 3 og 4 september

Rallycross 
09/09/11 

Efter et succesfyldt løb på Nysum banen ved Hobro, hvor teamet havde fået en hel bil med hjem på værkstedet, var der tid til at nyde de gode resultater og samtidigt forberede sig til næste løb, nemlig på hjemmebanen, Ørnedalsbanen ved Sæby.
 

Lørdagen startede tidligt på værkstedet, hvor hele teamet var med til at klargøre de sidste detaljer på bilen, og gøre klar til en weekend i Sæby. Teamet havde i god tid sikret sig en central plads i ryttergården, så efter nogle timer på værkstedet var vi klar til at køre mod Ørnedalsbanen. Stemningen var som altid høj, og da teltet var sat op, var der plads til de sidste små justeringer på raceren og teknisk kontrol, som forløb smertefrit.


(Foto: MLF motorsport)

Søndag morgen startede med træning, i det dejlige vejr, som gik godt. Træningen var efterfulgt af tidtagning, hvor vi fik den 5 hurtigste tid på trods af en defekt servostyring. Mekanikerne fik styr på servostyringen, så første heat startede rigtig godt for MLFmotorsport. Mike var hurtigt ude af starten, og efter lidt kamp mod en medkører kunne han tage første pladsen. Glæden blev dog kort, da bilen snurrede rundt på det løse underlag, på grund af en for hård justering i bagenden. Dette resulterede i, at Mike på trods af kampgejst og vilje fik en sidste plads i dette heat. Bilen kom ud af snurre turen uden skader, så teamet kunne koncentrere sig om at ændre justeringen af bagenden til de følgende heats.


(Foto: MLF motorsport)

Andet heat fik den samme gode start, hvor Mike igen var hurtigt ude af starthullet, og fik hurtigt en første plads. Dette fortsatte hele løbet igennem, hvor Mike blev den suveræne vinder. Bilen, der fortsat er uden skader, kunne blive gjort ren og finpudset til det tredje heat, og derefter finalerne. Det tredje heat fik ikke en lige så god start som de foregående, men på trods af en fjerde plads fra starten, fik Mike kæmpet sig op til en første plads i løbet af få banerunder. Der blev kamp til stregen da Mike i den allersidste runde skulle igennem det langsommere alternativ, men han blev den første over målstregen, og med endnu en sejr i baggagen var både han og teamet klar til finalen. De flotte resultater førte ham direkte i en A-finale.

A-finalen startede hårdt ud, og blev en finale med masser af drama og masser af spænding. Alle kæmpede hårdt da de kom ud af starten, men Mike lå godt i svingene, og fik arbejdet sig op. I løbet af nogle banerunder lå han nummer to, og denne plads holdt han ved helt til målstregen. For første gang i år kan MLFmotorsport glæde sig over sådan en flot placering i en A-finale, i et løb uden de store komplikationer. Glæden var stor både hos Mike, teamet men ikke mindst hos tilhørende familie og venner. Klapsalverne havde næsten ingen ende, men raceren skulle hurtigt ned i teltet, så den kunne blive gjort klar til den spændende superfinale med de 2 bedste kører fra A-finalerne i alle klasser. En finale som det er første gang MLFmotorsport deltager i.


(Foto: MLF motorsport)

I Superfinalen holdt Mike i første start række, pga. den dårlige tid fra første indledende Heat. Efter starten gik og op til første sving var der stor kamp om placeringerne. Efter lidt tumult ud af første sving lå Mike på en 4. plads, som han holdt til mål flaget.

MLFmotorsport takker for en god og vellykket weekend på Ørnedalsbanen.

Med venlig hilsen MLFmotorsport.


Læs mere om:
  • Ørnedalen
  •