Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Suzuki med helt fremme på hjemmebane

DM Rally 
24/08/11 

Det Sorø-baserede Suzuki Motorsport var mere eller mindre på hjemmebane, da årets Caramba Rally blev afviklet omkring Slagelse og Korsør i weekenden. Bedst gik det for Kenneth Madsen/Carina V. Møller (Dianalund/ Helsingør), der for anden gang i træk kørte sig ind på generel ottendeplads, mens René Harms/Henrik Dernoff (Nørre Alslev/Ringsted) efter et hårdt løb tog tredjepladsen i deres klasse. Derimod måtte Anders Lysen/John Madsen (Sorø/Dianalund) udgå på den niende af de 12 hastighedsprøver.
 


Anders Lysen var hurtig, men måtte udgå

”Jeg skal åbenbart ikke vinde denne gang, slev om jeg stadig kan huske min sejr i minirallyet for to år siden,” siger Anders Lysen.

”Der skete det, at en lille del nede ved motorens krumptap gik i stykker, så vi ikke kunne fortsætte. Alt havde ellers bare klappet indtil da, alt har bare fungeret, bilen kørte supersuper godt, og vi var oppe at køre nogle gode tider også. Men tab og vind med samme sind, for jeg er glad for, at Kenneth gjorde en rigtig god figur, og René også kom i mål. Det var dejligt.”

”Jeg er tilfreds med resultatet,” siger Kenneth Madsen, der for andet DM-rally i træk kørte sig i top 10, besatte en generel ottendeplads og blev toer i Tunet National. ”De sidste seks prøver gik godt, men vi havde problemer på prøve 2 og prøve 3. Jeg kørte på en kantafmærkning, som slog bilen ud af sporing, så i det næste sving ville bilen ud på marken.”


Kenneth Madsen kørte en generel ottendeplads hjem.

Midtvejs i løbet lå Kenneth Madsen/Carina V. Møller på en generel 14. plads, men de fik arbejdet sig op i generalklassementet, hvor de sluttede som nummer otte – et halvt minut efter klassevinderen Benny Pedersen.

”Der kom rigtig fart i tingene på de sidste seks hastighedsprøver, hvor vi har kørt fra Benny på flere af prøverne. På en af prøverne kørte vi ti sekunder fra ham,” siger Kenneth Madsen.” Farten har været der til sidst, og det var lidt ærgerligt, at vi satte noget til.”

”Vi tabte vel 20 sekunder på afkørslen, og så havde vi en overhaling på kasernen, hvor vi kørte en hel omgang bag et andet hold. Anden gang vi kørte på kasernen, skulle vi også overhale to konkurrenter, så jeg tror, at de 30 sekunder er fundet der.”


René Harms kæmpede sig igennem Caramba Rally.

René Harms/Henrik Dernoff nåede også til målet på Caramba Rally, men for Suzuki Motorsports hold i den mindste gruppe N-klasse var det en kamp i sig selv.

”Jeg tror, at vi skal være rigtig glade for at være kommet i mål,” konstaterede René Harms efter at være kørt over målrampen.

”Sidst på prøve 2 var vores kobling helt færdig, og nu er vores gearkasse også helt færdig. Det sker, når man skal køre det meste af en dag næsten uden kobling. Det var godt, at det var nogle lange prøver til sidst, så vi ikke skulle bruge koblingen så meget, men det var lidt ærgerligt, for det var nogle gode prøver, men sådan skulle det ikke være denne her gang. Jeg glæder mig til, at det er os, der har lidt held i sejlene.”

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Anders Lysen
  • Carina V. Møller
  • John Madsen
  • Kenneth Madsen
  • Slagelse
  • 20/08/11 - Slagelse - DM Rally - DM
  •