Danmarks eneste formelvognsklasse tog på FDM Jyllandsringen hul på anden halvdel af 2011-sæsonen med ottende og niende af de i alt 16 løb, der skal køres, inden mesterskabet formelt er afgjort. Løbene på racerbanen ved Silkeborg indikerede dog, at der kan komme en forhåndsafgørelse. I hvert fald for så vidt angår navnet på mesteren.
Den forsvarende Danmarksmester Jesper K. Egebart, Børkop, kunne således notere sig endnu to sejre, så han nu er oppe på hele syv af slagsen. Når man så hertil lægger de to andenpladser, han ellers har scoret, er det kun 10 af sæsonens 225 mulige point, teenageren har forspildt!
Jesper K Egebart vandt to sejre, da Formel Ford-klassen havde årets besøg på FDM Jyllandsringen (Foto: Henning Smed)
På FDM Jyllandsringen forspildte han heller ingen chancer for at vise sin kunnen. Pole position i tidtagningen. En klar start-mål-sejr i første løb, som han gentog i andet løb. Hertil kom så, at han med en margen på tre tusindedele af et sekund også satte en ny banerekord. Dermed er det kun på Ring Djursland, at Ray-køreren ikke har banerekorden herhjemme.
Møller og Elliot Winther kæmpede hårdt om tredjepladsen i første løb (Foto: Henning Smed)
Bag Jesper K. Egebart var der dog kamp om de resterende podieplaceringer, hvilket bl.a. skyldes Steffen Møller, der otte år efter sin seneste start i klassen viste, at han stadig er konkurrencedygtig. Stor set gennem hele første heat havde han en lang dyst med Elliot Winther, Roskilde, om tredjepladsen, som dog gik ham af hænde. Bedre gik imidlertid i det andet heat. Her kom Steffen Møller af sted som toer foran Jacob Nørtoft, Vemmelev, og Elliot Winther. Steffen Møller forsvarede sig først i løbet godt overfor Jacob Nørtoft, men måtte så lade ham gå forbi.
En kører, der gjorde sig meget positivt bemærket ved de to løb på FDM Jyllandsringen, var Morten Dons, Århus. Det bemærkelsesværdige er ikke blot, at han er debutant i Formel Ford-klassen i denne sæson. Det bemærkelsesværdige er, at han kører i en af feltets ældste biler, der tillige er udstyret med den Zetec-motor, der er en noget tungere drivlinje end den Duratec-motor, som anvendes i de hurtigste biler i feltet.
I en af feltets ældste biler viste Morten Dons godt styrke (Foto: Henning Smed)
I det første løb blev han ubesværet bedste deltager blandt Zetec-kørerne. Det blev han også i det andet, men her formåede han faktisk at blande sig mellem kørerne med langt nyere materiel.
Morten Dons lagde således ud med at være nummer fem, da første omgang var afsluttet. Lidt efter lidt blev han dog indhentet af Michelle Gatting, Rungsted, og Niels-Ejnar Rytter, Trustrup. Selv om Michelle Gatting er eneste kvinde i feltet, viste Morten Dons ikke megen gentlemankørsel. Racerpigen måtte kæmpe for at finde åbningen, der gjorde det muligt for hende at komme forbi. To omgange senere måtte Morten Dons også se sig passeret af Niels-Ejnar Rytter, men han blev dog atter bedst Zetec-kører.
Resultater
Heat 1 |
|
Pos |
Kører |
Hjemby |
Bil |
Tid |
1. |
Jesper Egebart |
Børkop |
Ray-Duratec |
17:13,569 |
2. |
Jacob Nørtoft |
Vemmelev |
Van Diemen-Duratec |
17:19,725 |
|
3. |
Elliot Winther |
Roskilde |
Mygale-Duratec |
17:23,802 |
|
Heat 2 |
|
Pos |
Kører |
Hjemby |
Bil |
Tid |
1. |
Jesper Egebart |
Børkop |
Ray-Duratec |
16:20,595 |
2. |
Jacob Nørtoft |
Vemmelev |
Van Diemen-Duratec |
16:36,995 |
|
3. |
Steffen Møller |
Århus |
Ray-Duratec |
16:43,341 |
|
Mesterskabsstilling
|
Pos |
Kører |
Hjemby |
Bil |
Points |
|
1. |
Jesper K. Egebart |
Børkop |
Ray-Duratec |
215 |
2. |
Jacob Nørtoft |
Vemmelev |
Spectrum-Duratec |
152 |
3. |
Elliot Winther |
Roskilde |
Mygale-Duratec |
117 |
|
4. |
Niels-Ejnar Rytter |
Trustrup |
Ray-Duratec |
90 |
5. |
Michelle Gatting |
Rungsted |
Van Diemen-Duratec |
83 |
6. |
Mikkel Byrialsen |
Århus |
Aquila-Zetec |
81 |
|
7. |
Morten Dons |
Brabrand |
Vector-Zetec |
75 |
8. |
Frank Mortensen |
Helsinge |
Ray-Duratec |
60 |
9. |
Milton Lundström |
Sverige |
Van Diemen-Duratec |
50 |
|
10. |
Kasper Bording |
Randers |
Aquila-Zetec |
37 |
11. |
Steffen Møller |
Århus |
Ray-Duratec |
29 |
12. |
Sander W. Mortensen |
Slagelse |
Van Diemen-Zetec |
14 |
|
Læs mere om: Jesper K. EgebartMorten DonsSteffen MøllerJyllandsringen14/08/11 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK - DM |