Michael Christensen blev presset af Jacob Christensen mod slutningen af lørdagens første løb på Zandvoort. (Foto: Morten Alstrup)
Men specielt i det første løb holdt det hårdt. Jacob Kristensen, Hadsten, var startet som næstbedste dansker, men der var i starten en lang række lokale kørere mellem de to rivaler. Men da dette lokale fyld i danskersandwichen var forsvundet, fik Jacob Kristensen til sidst indhentet Michael Christensen, og over de sidste par omgange af de 40 minutter lange løb blev der presset på. Men uanset, hvad Jacob Kristensen forsøgte, så lykkedes det ham ikke at finde en vej udenom Michael Christensen. I det andet løb sluttede de to kørere også som henholdsvis bedste og næstbedste danskere, men her kom det på intet tidspunkt til en kamp mellem dem.
Løbene på Zandvoort gav comeback til den gamle sølvvinder Brian Mikkelsen, Hedensted, som i det første løb fik kørt sig op fra fjerde- til tredjepladsen, indtil han blev sat tilbage af en punktering. I det andet løb kom veteranen dog på podiet, men det, der lignede en sikker tredjeplads, var lige ved at glide ham af hænde til sidst. Til at starte med havde Brian Mikkelsen lagt afstand til de øvrige danskere, der var anført af dagens fødselar, Martin Marrill, Stege, men mod slutningen af løbet var gruppen ved at indhente ham.
Martin Marrill, Jan Seerup, Christian Siepmann og (skjult) Kim Lund kæmpede tæt I andet løb. (Foto: Morten Alstrup)
Selv om fjerde afdeling af Tegee-Dan Clio Cup blev kørt i et fælles felt med den hollandske søsterserie, var en stor del af de danske kørere samlet samme sted i feltet, hvilket udløste mange gode dyster.
I det første heat havde Christian Siepmann, Risskov, og Jan Seerup, Greve, en tæt og næsten løbslang dyst om tredjepladsen, men selv om de krydsede målstregen i nævnte rækkefølge, endte Jan Seerup med at få tredjepladsen, da Christian Siepmann blev idømt 10 strafsekunder for at have afholdt et pitstop, der var for kort. I andet heat fortsatte de to dysten, men nu var det i en stor klump bestående af de fire danskere Martin Marrill, Jan Seerup, Christian Siepmann og Kim Lund, Silkeborg. Sidstnævnte forsvandt dog fra gruppen.
Også Jan Engelbrecht, Virum, og Steffen Larsen, Ishøj, havde i starten af løbet en meget tæt, men samtidig også utrolig fair duel, hvor de var tæt på at gnubbe sidespejle. Imidlertid blev duellen afbrudt før tid, da Steffen Larsen måtte en tur i pit med et tekniske problem.
Resultat af løb 1:
|
Pl. |
Kører |
|
|
1. |
Michael Christensen |
|
2. |
Jacob Kristensen |
|
3. |
Jan Seerup |
|
|
Resultat af løb 2:
|
Pl. |
Kører |
|
|
1. |
Michael Christensen |
|
2. |
Jacob Kristensen |
|
3. |
Brian Mikkelsen |
|
|
Stillingen i Tegee-Dan Clio Cup:
|
Pl. |
Kører |
Point |
|
1. |
Michael Christensen |
224 |
2. |
Jacob Kristensen |
186 |
3. |
Jan Seerup |
150 |
|
4. |
Christian Siepmann |
147 |
5. |
Jan Engelbrecht |
117 |
6. |
Kim Lund |
115 |
|
7. |
Steffen Larsen |
55 |
8. |
Martin Vedel Mortensen |
54 |
9. |
Martin Frederiksen |
37 |
|
10. |
Brian Mikkelsen |
35 |
11. |
Martin Marrill |
32 |
12. |
Ronnie Nielsen |
30 |
|
13. |
Peter Rasmussen |
24 |
|
Heino Frederiksen |
24 |
|
Læs mere om: Michael ChristensenZandvoort03/07/11 - Zandvoort - Clio Cup - DK |