(Foto: Motorsporten.dk)For Peter Obel, Kennie Frydkjær Jensen og Martin Gøtsche startede lørdagen med en samlet 11. plads i den første af de to kombinerede træninger og tidtagninger, samt en 7. plads i klasse 2 hvor Clio raceren passer ind.
I den anden tidtagning kørte de tre Sally Racing kørere den 12. hurtigste tid, hvilket igen placerede dem på 7. pladsen i klasse 2.
Da alle tiderne fra de to tidtagninger blev kombineret, blev Sally Racing's Clio placeret på startplads nummer 12 til det seks timer lang løb, det hidtil længste asfaltbanen løb i Danmark.
(Foto: Motorsporten.dk)
Kennie Frydkjær Jensen startede i Clio raceren, og med en kombination af hurtig og stabil kørsel arbejdede han bilen op på 1. pladsen i både klasse 2 samt i Clio Cup divisionen, samt ikke mindst på en samlet 4. plads.
Derefter kom Martin Gøtsche, teamets nyeste kører i bilen, han fulgte godt op på det forarbejde som Kennie Frydkjær Jensen havde oparbejdet, og fastholdt disse placeringer under sit stint i Clio raceren.
(Foto: Motorsporten.dk)
Sidste mand på banen blev Peter Obel, også han holdt fast i de to føringer, men så ramte uheldet dem.
En punktering på det ene baghjul inden for den sidste halve time kostede et ekstra pitstop, og da Peter Obel kom på banen igen var føringen i både klasse 2 og Clio Cup divisionen smuttet, men dog stadig inden for rækkevidde.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det nye sæt bagdæk virkede ikke optimalt for Peter Obel, han havde været teamets hurtigste kører i begge tidtagningerne, men han kunne slet ikke køre tider på de niveau den resterende del af løbet, og resultatet blev i stedet til to 3. pladser - en i klasse 2 samt en i Clio Divisionen.
(Foto: Motorsporten.dk)
Sally Racing holder nu sommerpause, og næste gang de skal på banen bliver i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken den 6. og 7. august. Hr. Nielsen
Læs mere om: Kennie Frydkjær JensenPeter ObelSally RacingPadborg Park25/06/11 - Padborg Park - Danish Endurance ChampionshipBathurst 12 timers løbet i 2012 er flyttetFra Clio Cup til Danish Endurance Championship |