Michel Nykjær starter fra pole position |
WTCC 19/06/11
|
|
Michel Nykjær har et godt udgangspunkt, når det andet af dagens to løb i FIA World Touring Car Championship køres på Brno i Tjekkiet. Racerkøreren fra Næstved blev oprindeligt nummer 11 i lørdagens tidtagning, men efterfølgende blev det konstateret, at en af de forankørende konkurrenter havde deltaget med en bil, der var for let.
|
|
Denne kører blev udelukket, og det rykkede Michel Nykjær frem på tiendepladsen. Og da de ti bedste startplaceringer til det andet af de to VM-løb fordeles til de ti bedste kørere fra tidtagningen – men i omvendt rækkefølge – kan danskeren starte senere i dag indtage bedste startposition.
Michel Nykjær starter søndagens andet løb fra pole position (Foto: Stine Østergaard)
Løbsweekenden på Brno er i øvrigt den anden, hvor Michel Nykjær starter med den nye 1,6 liters benzindrevne turbomotor, som Sunred-teamet har udviklet til hans Seat Leon.
Pole Position Denmark
Læs mere om: Michel NykjærPole Position DenmarkBrno19/06/11 - Brno - WTCC - FIA VM |
|
| |