- til Classic Car Meeting den 18. og 19. juni Selv om navnet på næste weekends løb på Ring Djursland er Classic Car Meeting, betyder det ikke at der kun er de historiske motorsportsklasser på programmet. Udover de historiske standart og GT biler, samt de historiske Formel biler bydes der også på løb i både Special Saloon Car og Renault Clio Cup klasserne, så der er lagt op til en weekend med meget varieret race på Danmarks mest udfordrende racerbane.
Efter de oprindelige planer skulle også Super Car Challenge have været på banen, men på grund af for få tilmeldte kørere til klassen, er den taget af programmet denne weekend.
Det betyder dog ikke at underholdningen på banen bliver mindre, for nu får andre klasser blot flere løb!
Klasser ved Classic Car Meeting
A: Historisk 65 - DASU Mesterskab
B: Historisk 71 -DASU Mesterskab
C: Historisk 76/81 - DASU Mesterskab
D: DASU Youngtimer Cup - DASU Cup
E: Historisk Formel - Åben løb
F: Super Car Challenge (udgået)
G: Special Saloon Car - DASU Cup
H: Renault Clio Cup - Cup løb