Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Project 56 DeltaWing - ny bil på Le Mans i 2012

Le Mans 
14/06/11 

Le MansHighcroft Racing som kort tid inden 24 timers løbet på Le Mans trak sig fra løbet og umiddelbart fra alt andet racing, har i stedet kastet sig over et nyt projekt.
Det er dog ikke udelukkende et Highcroft Racing projekt, men teamet er med i en gruppe som vil producere en ny og noget anderledes racer.
Et af de helt nye tiltag er som overskriften antyder, en bil med deltavinger.
 

Den første bil er allerede udtaget til 24 timers løbet på Le Mans i 2012. Man har siden 2010 lavet plads til en bil som indeholder fremtidens teknologi og som er innovativ i sin fremtoning - både visuelt og især teknisk.

ACO besluttede i dagene inden dette års Le Mans at invitere den kommende deltager til garage #56, den som skal indeholde næste års innovative tiltag - Projekt 56 gruppen. Rent faktisk er det et firma - All American Racers - som Projekt 56 er en del af der har indsendt tilmelding af bilen allerede nu. All American Racers er ejet af den tidligere Le Mans vinder mm. Dan Gurney.


Animeret billede af den nye DeltaWing racer
(Foto: Highcroft Racing)

All American Racers har firmaet DeltaWing Racing Cars LLC. som en af sine samarbejdspartnere, og hvor Highcroft Racing nu også er blevet involveret. Projekt 56 gruppen består dermed af en gruppe designere fra DeltaWings Racing Cars LLC, Highcroft Racing og hvor Don Panoz - stifteren af ALMS serien også er tilknyttet.

Designerne har allerede lavet en lang række udkast til designet af den kommende bil, som efter planen skal udstyres med - ja en 1,6 liters turbomotor. Projekt 56 Gruppen forhandler i øjeblikket med et antal motorleverandører om levering af motoren som skal have en ydelse på anslået 300 hk.

Tegningerne er klar og efter alt at dømme så starter produktionen af den nye racer allerede i juli måned på Dan Gurneys fabrik i Californien. Highcroft Racing skal påbegynde testarbejdet med raceren senere på året.

Se nedenstående videoklip hvor projektet præsenteres af de indvolverede partnere i Projekt 56 gruppen.

De nærmere specifikationer bliver som følgende:

Vægt: 475 kg
Motoreffekt: 300 hk
Hjulbase: 2.9 m
Vindmodstand: 0.24 cw
Hjulafstand for: 0.6m
Hjulafstand bag: 1.7m
Længde: 4.65 m
Bredde: 2.00 m
Højde: 1.03 m
Bremser: Kulfiber skiver
Tankindhold: 40 liter
Chassis: Lelvægt composit
Fordæk: 4.0/23.0 R15
Bagdæk: 12.5/24.5 R15
Vægtfordeling: For - 27,5%, bag - 72,5%

  • Endvidere er det meningen at der skal være mulighed for at vælge flere forskellige motorleverandører på sigt, ligesom det samme bliver tilfældet med gearkassen.
  • Som udgangspunkt arbejder man med én 5-trins gearkasse, som hvor man skifter gear på Formel 1 maner. Den samlede kraftoverføring må ikke veje mere end 33 kg.
  • 76% af den aerodynamiske downforce vil blive skabt på bagenden af bilen.
  • Mere end 50% af bilens bremsekraft vil blive genereret bag bilens tyngdepunkt for at give en bedre og mere stabil dynamisk effekt.
Endvidere fremhæver man at man ikke behøver at indbygge den samme stivhed i chassiset som i mere konventionelle konstruktioner. Dermed behøver man heller ikke at bruge helt så eksotiske materialer som til andre biler. Istedet kan man bruge lette, stærke og energi absorberende materialer.

Med den meget lave vægt og den rigtige aerodynamik bruger man for så vidt hedengangne Colin Chapmans filosofi. Testkørslerne senere på året vil vise om konceptet har en fremtid - også i langdistance race.

Dons

Læs mere om:
  • Highcroft Racing
  • Panoz
  •