Testbilen havde Summum udstyr – det hedder det faktisk – og det er her det to-farvede rat kommer ind i billedet sammen med en stribe andre mere eller mindre nyttige udstyrsdetaljer.
Blandt de mere nyttige noterer jeg el-nedfældbare nakkestøtter. Et tryk på en knap får nakkestøtterne på bagsæderne til at klappe ned så udsynet bagud forbedres.
Førersædet husker tre faste indstillinger og testbilens lyse læder er særdeles indbydende.
Men det jeg specielt lægger mærke undervognen, der er både velafbalanceret og sporty. Hemmeligheden hedder Four-C undervogn, og den er en del af sportspakken, som koster kr. 28.000 ekstra og desuden omfatter hastighedsafhængig servostyring og 18 tommer Sleipner fælge. Den pakke kan varmt anbefales.
”Four-C aktiv undervogn giver mulighed for at vælge mellem tre tydeligt forskellige køreindstillinger – Comfort, Sport og Advanced. Uanset hvilken du vælger, overvåger systemet bil, vej og fører 500 gange i sekundet, alt imens det justerer hver enkelt stød¬dæmper for at fastholde optimal håndtering. Hjertet i Four-C er Volvos semi-aktive ophængning med konti¬nuerligt kontrollerede Monroe-Öhlins støddæmpere,” lyder forklaringen i brochuren.
Jeg kan kun konstatere at Four-C systemet virker særdeles overbevisende. V60'eren kører særdeles sporsikkert, når den bliver provokeret lidt, og det er en fornøjelse at fyre den af på en snoet sognevej – øde naturligvis.
Og så må jeg indrømme, at er jeg blevet lidt afhængig af Volvo's Adaptive Cruise Control. Faktisk så meget at da jeg fortsatte i den efterfølgende, meget dyrere, testbil savnede jeg umiddelbart systemet, som er skræddersyet til den stadig mere udbredte køkørsel.
T3 motoren er med sine 150 hk familiens mindste, men bortset fra en behersket mellemacceleration klarer den faktisk opgaverne mere end tilfredsstillende.
Mit hus er ingen villa og jeg har ingen vovhund eller planer om at anskaffe samme, men jeg kunne sagtens se mig selv i en Volvo V60 T3.
De nøgne fakta:
|
Model |
Volvo V60 T3 |
|
Type |
5-dørs Stationcar, 5 pladser |
|
Motor |
1596 ccm turbobenzinmotor, 4 cyl., 150 hk ved 5.700 o/m, 240 Nm ved 1.600 – 4.000 o/m.. |
|
Transmission |
6 trins manuel gearkasse, forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson. Bag: Tværsvingarme |
|
Maks. hastighed |
205 kmt |
|
Acc. 0-100 |
9,7 sek. |
|
Officielt forbrug |
14,9 km/l. ved blandet kørsel |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 2520,- |
|
Pris fra |
Kr. 447.600,- plus levering (testbilen kr. 522.600) |
|
|