Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Biltest

Biltest: Grandiøs C-Max

Biltest 
25/03/11 

Det var med store forventninger, at jeg satte mig bag rattet i ugens testbil, en Ford C-Max Grand 1.6 TDCi.
C-Max'en blev i efteråret kåret som årets bil i Danmark, men dette var mit første møde med vidunderet, da jeg desværre var forhindret i selv at deltage i kåringen.
 

Og C-Max'en virker umiddelbart som et behageligt bekendtskab. Den er komfortabel og køreegenskaberne er – med en enkelt undtagelse – upåklagelige.

Undtagelsen er kørsel med fuldt læs. Her skal man huske at øge dæktrykket. Det er i sig selv ikke usædvanligt, men her drejer det sig om hele 0,6 bar i forhold til tom bil, og det er absolut påkrævet, hvis ikke bilen skal opføre sig som et skib i havsnød. Alternativt kan man forsøge sig med et middel dæktryk til dagligt, men det vil selvfølgelig gå lidt ud over komforten.

Unægtelig noget af en overraskelse, ikke mindst i betragtning af hvor ubesværet og overlegent Ford Galaxy klarede samme øvelse.

C-Max Grand byder heller ikke på samme gode pladsforhold i og omkring tredje sæderække som storebror Galaxy, men prisen er også en anden.

Trods disse indvendinger synes jeg dog stadig at C-Max Grand er en fin bil, specielt oplevet indefra.

De bageste sidedøre er skydedøre. Noget man sætter pris på når pladsen er trang, som på de fleste parkeringspladser, og adgange til anden sæderække er god. Det midterste sæde i denne række kan foldes ned i sædet ved siden af, så man får lettere adgang til tredje række.

Testbilen var udrustet med den nyeste version af Ford's Duratorg TDCi 1,6 liter motor. Bogstavforkortelsen står for Turbo Diesel Commonrail indsprøjtning. Ydelsen er på 115 hk . Det lyder måske ikke overvældende til en bil i denne størrelse, men føles faktisk tilstrækkeligt under normal kørsel, ikke mindst fordi drejningsmomentet kan øges fra 270Nm til 285 Nm hjælp af en overboost funktion.

Bilers udseende er altid et spørgsmål om smag og behag. Personligt synes jeg absolut bedst om C-Max Grand modellens forenden, mens bagenden virker lidt kikset på grund af den ”strittende baglygte og det høje stykke mellem siderude og baghjul. Men det påvirker heldigvis ikke køreoplevelsen.


De nøgne fakta

Model Ford C-Max Grand 1.6 TDCi Titanium
Type 5-dørs MPV, 7 pladser
Motor 1,6 l Duratorg turbodiesel, 4 cyl., 115 hk / 270 Nm.
Transmission 6 trins manuel gearkasse, forhjulstræk
Undervogn For: McPherson. Bag: multilink. Krængningsstabilisatorer for og bag.
Maks. hastighed 180 kmt
Acc. 0-100 12,3 sek.
Officielt forbrug v. blandet kørsel 20,4 km/l
Årlig grøn afgift Kr. 3220,-
Pris fra Kr. 348.700,- plus levering