På testdagen var der rig mulighed for at studere og prøve bilen, og fortsætte de
forretningsmæssige drøftelser om forhandling af den Hollandske sportsvogn, som anvendes udelukkende til banerace.
(Foto: Saker Sportscars)
Saker Sportscars har udviklet både bilen og selve forretningen de seneste år, og er nu gearet til, at tilbyde skandinavisk
forhandling. Bilen sælges for tiden primært i Holland, Belgien og England, men der er også aktiviteter i USA, Australien
og New Zealand.
Yderligere informationer kan ses på http://www.sakersportscars.com/.
Der bliver nu arbejdet på, at få de første biler til Danmark. Bilerne kan deltage i både Super Car Challenge og Special
Saloon Car. Saker Sportscars har meddelt, at de vil komme til udvalgte løb med deres eget fabriks team, som består af 3
biler, for at deltage i Super Car Challenge. Endvidere arbejdes der med, at få etableret et dansk team med en
konkurrencedygtig kørerbesætning, som kan tage kampen op med de andre biler i klasserne, og vise bilernes formåen
på de danske racerbaner.
Næste skridt vil være de svenske og norske baner, der tilsammen tilbyder tre serier, hvor bilerne kan deltage.
(Foto: Saker Sportscars)
En Saker er traditionelt opbygget med et rørramme/alu-plade chassis, glasfiber karrosseri, centermonteret 2.0 L 4 cyl.
turbo boxermotor med 270hk (Subaru), og vejer 757kg. Den fås i en åben og lukket udgave, og har fra 2011 fået et
aerodynamisk forbedret karrosseri. Den kan leveres med en række gennemprøvede og pålidelige optioner afhængig af
ønsker og behov, f.eks. kan standard H-skift gearkassen erstattes af en 6 trins sekventiel gearkasse og der kan monteres
air-jacks og datalogging-system foruden en lang række andre ting.
”Vi har med Saker fået mulighed for at tilbyde en bil, hvor man får rigtig meget racerbil for pengene, og som ikke mindst
er meget konkurrencedygtig,” udtaler Niels Peter Kofoed og tilføjer: ”Med en relativ simpelt opbygget bil, hvor alle
komponenter og funktioner er gennemprøvede, reservedelene billige og justeringsmulighederne mange, er der store
muligheder for at komme til at køre meget motorløb. Og det endda med lave driftsomkostninger og uden, at skulle
holde i garagen og skrue hele tiden”.
”Vi er glade for, at det nu bliver muligt for kørere og teams, at vælge mellem to forskellige konkurrencedygtige
sportsvogne i Danmark nemlig Saker og Aquila. En Saker og en Aquila CR1-LS7 er ikke konkurrenter, hverken i forhold til
performance eller pris. Men har man ikke mulighed for at anskaffe en Aquila, så er en Saker et rigtig godt bud på en bil,
hvis man vil i gang med sportsvognsrace”, siger Niels Peter Kofoed. ”Det er meget positivt og glædeligt, at Aquila på det
seneste har fået solgt en del biler både lokalt og i den store verden. Det har de, og alle os andre, som er glade for
sportsvognsrace, brug for, når kendskabet til og interessen for denne type biler skal udbredes,” slutter Niels Peter
Kofoed.
(Foto: Saker Sportscars)
Bilen fås i to 2011-udgaver. En Saker RapX, som er den lukkede udgave, til 49.950 euro + moms, og en Saker Sniper, som
er åbne udgave til 47.950 euro + moms. Leveringstiden på bilen er 6 uger. Biler i tidligere design kan leveres lidt billigere.
En Saker har som nævnt store muligheder i Skandinavien, og desuden kan den direkte fra fabrikken deltage i ikke mindre
end 10 forskellige mesterskaber i Europa.
(Foto: Saker Sportscars)
Yderligere informationer kan fås hos Niels Peter Kofoed på npk@npkerhverv.dk.
Potentielle kørere, som er interesserede i at prøve kræfter med sportsvognsrace både i Danmark og andre steder i
Europa, kan henvende sig til Erik Byrgesen på race@x-racing.dk.
I arbejdet med at etablere et konkurrencedygtigt dansk Saker team, er interesserede samarbejdspartnere naturligvis
også velkomne til at henvende sig til ovennævnte mail adresser.
NPK Erhverv Niels Peter Kofoed
(Foto: Saker Sportscars) |