Hvis det var det første, må jeg tilstå, at læderstuen fordyrer Ghia versionen med kr. 36.000. Hvis det var det andet, så er pladsorgiet standard i alle versioner.
Selv om den deler platform med blandt andre Mondeo og S-Max, er Galaxy er rummelig som en mindre bus. Her er højt til loftet og plads til syv personer, uden man sidder klemt.
Hvor tredje sæderække i mange 7-personers biler stort set kun har plads til børn, byder Galaxy på 2 regulære sæder med rimelig benplads også til lidt længere ture.
Der er endda blevet plads til et bagagerum på op til 435, målt til toppen af sædet. Måske ikke meget til syv personer, men trods alt bedre end mange konkurrenter i MPV klassen.
Herudover byder Ghia versionen på et loftkonsol i hele kabinens længde, og opdelt i to store og tre mindre rum a'la handskerum.
Sæderne i anden og tredje rækker kan nedfældes enkeltvis, når de ikke er i brug, så man på denne måde får ekstra bagageplads til rådighed, og begge rækker kan foldes til et helt plant gulv.
Systemet er ikke helt så enkelt at betjene, som det vi oplevede i Peugeot 5008, men det færdige resultat er lige så godt.
Med 163 hk bød testbilen også på nok kræfter til at flytte pladsen, selv når den var fuldt lastet, og Ford lover endda, at kan gøre det med et forbrug på bare 16,7 km/l. Rigtig pænt for en bil i denne størrelse.
Galaxy'en er ingen sportsvogn. Men den har en god balance i svingene, en god retningsstabilitet på de lige stræk, og byder på en komfortabel kørsel, som harmonerer godt med hele bilens fremtoning. Den virker alt i alt som en velafstemt langtursvogn.
Men alting har en pris. Og i dette tilfælde – hvor vi har testet den dyreste Ghia version, peppet op med læder og andet godt - lander den et godt stykke på den gale side af den halve million. Ja nok endda et stykke over kr. 600.000.
De nøgne fakta
|
Model |
Ford Galaxy 2.0 TDCi Ghia |
|
Type |
5-dørs MPV, 5 sæder |
|
Motor |
1997 ccm dieselmotor med turbolader, 4 cyl., 163 hk / 120 kW ved 3750 o/m, 340 Nm ved 2000 o/m |
|
Transmission |
6 trins automatgearkasse, forhjulstræk |
|
Undervogn |
For: McPherson med krængningsstabilisator. Bag: Multilink med krængningsstabilisator |
|
Maks. hastighed |
200 kmt |
|
Acc. 0-100 |
10,4 sek. |
|
Forbrug |
16,7 km/l ved blandet kørsel |
|
Årlig grøn afgift |
Kr. 4500,- |
|
Pris |
Kr. 562.050,- plus levering og ekstraudstyr |
|
|