Jet Black Racing, Dubai status efter 8 timer |
24H Series 14/01/11
|
|
Det er ikke en dans på roser, når man forsøger at vinde et 24 timers
langdistanceløb. Dét har kørerne og holdet bag Jet Black Racing måtte
sande, nu hvor der er gået 8 timer af det 24 timer lange løb. Det startede
ellers godt med en startplacering som nummer tre i A2 klassen. Men
allerede inden løbet var den gal med manifolden, og holdet valgte derfor
som skrevet tidligere at starte fra pit lane så der var ekstra tid til at
udføre reparationen. |
|
Ronnie Bremer og Dan Träger der kørte de to første stints i teamets
Renault Clio, kørte ellers hurtigt og stabilt og bragte hurtigt Jet Black
Racing fra en 10. plads i A2 klassen til en 2. plads. Desværre blev Dan
Träger ramt af et konkurrerende team, hvilket resulterede i en knækket
bærearm på venstre forhjul.
"Det er selvfølgelig vildt frustrerende at bilen bliver skadet på den
måde, det koster jo dyrebar tid", siger Dan Träger og fortsætter
reflekterende: "Men når alt kommer til alt, så er det hvad der sker i
racing og vi var nok lige gode om det".
Skiftet af bærearmen klarede teamets mekanikere hurtigt og sendte
derefter Anders Majgaard afsted. Men da mørket sænkede sig over Dubai
viste det sig at lyset i hele højre side af teamets matsorte Renault Clio
ikke virkede. Dette resulterede i at Anders Majgaards to timer lange
planlagte stint blev kortet ned til ca. 50 minutter. Da bilen var i pit og
lyset blev repareret var det Brian Børgers tur til at komme bag rattet.
Brian formåede at holde sig ude af uheld og kørte sit næsten to timer
lange stint med stabile tider i 2:26.6 området.
"Jeg er glad for igen at sidde bag rattet her på Dubai Autodrome",
siger Brian Børger og fortsætter: "Vi var lidt uheldige i starten, men nu
ser vi fremad og forsøger stille og roligt at spise os ind på de
forankørende. Derfor er det en rigtig god fornemmelse at aflevere bilen
til næste kører efter næsten to timer med hurtige og stabile tider".
Da Brian havde kørt sit stint var det igen Ronnie Bremers tur til igen at
sidde bag rattet. Ronnie kom efter pitstoppet ud som nr. 5 i
A2 klassen, men fik igennem sit næsten problemfrie 2 timer lange stint
kørt sig frem til en 5. plads i A2 klassen. Da de to timer næsten var gået
knækkede kileremmen, hvilket resulterede i at Ronnie Bremer måtte pitte et par
omgange før planlagt. Pitstoppet og udskiftningen af kileremmen blev dog
udført hurtigt af teamets mekanikere og bilen blev sendt ud på banen med
Dan Träger bag rattet liggende på en 6. plads i A2 klassen.
Teamet opdaterer løbende deres Facebook gruppe "Jet Black Racing", hvor
det også er muligt at se livestream video fra pitgaragen når dette er
teknisk muligt.
Jet Black Racing Læs mere om: Anders MajgaardBrian BørgerDan TrägerRonnie BremerJet Black RacingDubai Autodrome14/01/11 - Dubai Autodrome - 24H Series |
|
| |